Kina sætter fart på opsigtsvækkende udvikling: Vestlig teknologi skal ud

Kinesiskproduceret hardware og software skal gøre Kina uafhængig af Vesten, og nu bliver tempoet for udskiftningen skruet op – samtidig med at USA fortsætter med at stramme sanktionerne, som netop skal forhindre Kinas adgang til avanceret teknologi. Banker og teleselskaber kan blive de næste, der rammes.

Udenlandsk hardware og software skal ud hurtigst muligt. Kinesiske myndigheder og statsejede selskaber har skruet op for tempoet for at få det til at ske, viser udbud. Arkivfoto: Shepherd Zhou/AP/Ritzau Scanpix

Kina har skruet op for tempoet for og investeringerne i at få skiftet vestligt produceret teknologi ud med kinesiske alternativer. Banker og teleselskaber står til at blive de næste, som tvinges til at skulle bruge kinesisk udstyr.

Det fremgår af en kortlægning, som nyhedsbureauet Reuters har foretaget af de udbud, som den kinesiske regering, det kinesiske militær og statsejede virksomheder i landet har haft ude gennem det seneste år.