Kina har lukket for nøgleingredienser i chip, elbiler og solceller

Kinesisk forbud mod at sende de vigtige ædelmetaller gallium og germanium ud af landet er effektivt. Eksporten i august var nede på nul.

Gallium og germanium er vigtige ædelmetaller, som anvendes i et bredt udvalg af teknologi. Kina er verdens største eksportør af de to, men nu er der lukket helt ned for eksporten. Florence Lo/Reuters/Ritzau Scanpix

To af de afgørende ingredienser i fremstillingen af computer- og mobilchips, elbiler, solceller og militært udstyr er med ét blevet en sjældenhed, efter at Kina har lukket for al eksport af ædelmetallerne.

I august faldt Kinas eksport af gallium og germanium til nul, viser nye tal fra de kinesiske myndigheder.