Den amerikanske kapitalfond Apollo Global Management, som spiller en hovedrolle i redningen af SAS, bliver nu sagsøgt af selskabets aktionærer for at have betalt næsten fire milliarder kroner til sine topchefer.
Aktionærer anklager Apollo for uretmæssigt at have dækket topchefernes personlige skatteregninger med det formål at distancere selskabet fra dets skandalegrundlægger, Leon Black. Det skriver Financial Times.
De tre stiftere af Apollo, Leon Black, Marc Rowan og Josh Harris, har angiveligt »sammensat en række uholdbare begrundelser« for udbetalingen af de i alt fire milliarder kroner i skatteregninger.
Til Financial Times forsvarer Apollo transaktionen og oplyser, at koncernens aktionærer har nydt godt af handlen.
Men ifølge en klage indgivet i retten i Delaware i går, onsdag, »var der ingen legitim grund til at betale stifternes personlige skat«.
Det er angiveligt et udvalg bestående af grundlæggernes venner og forretningsforbindelser, som har godkendt betalingerne, herunder hundredvis af sider på få timer, og derudover undlod udvalget angiveligt at føre referat af mange møder.
Her er beløbene
Leon Black havde i 2021 en særdeles rodet afgang fra sin rolle som topchef i Apollo.
Det skete efter afsløringer om hans relationer til den nu afdøde berygtede finansmand og sexmisbruger Jeffrey Epstein, hvor Black havde betalt 158 millioner dollar i honorarer for blandt andet skatterådgivning.
Efter Blacks exit var det Marc Rowan, der overtog roret i Apollo og blev fondens nye topchef.
En opblusset magtkamp endte med, at Black blev tvunget til at stoppe som Apollos formelle topchef i januar 2021.
Ifølge det nye søgsmål har Black tidligere modtaget omkring 276 millioner dollar (knap to milliarder kroner) fra Apollos pengekasse.
Blacks to medstiftere, Marc Rowan og Josh Harris, står til hver at have modtaget 100 millioner dollar (svarende til 686 millioner kroner). De resterende penge blev fordelt mellem andre ledere.
Interesse i SAS
Apollo, som er et af USAs største investeringsselskaber, er kendt for at anvende »aggressive« forretningsmetoder.
Selskabet står til at blive den kommende storaktionær i det skandinaviske luftfartsselskab, SAS. Interessen i SAS følger Apollos klassiske drejebog, da selskabet har specialiseret sig i gæld, der kan konverteres til aktier under en rekonstruktion.
Apollo spiller derfor nu en afgørende rolle i dansk erhvervsliv som det selskab, der har mulighed for at vende skuden i det kriseramte SAS og konvertere gæld til aktier.
Men med det nye søgsmål har den måske kommende ejer af SAS en penibel skattesag hængende over hovedet på ledelsen.
