Kammeradvokaten spiller hårdt ud før længe ventet rapport. Her går vores røde linjer

Kort før en længe ventet rapport lander, går Kammeradvokaten nu i offensiven og gør det klart, at statens mangeårige advokat ikke for enhver pris er statens advokat. 

Jens Bødtcher-Hansen, managing partner i Kammeradvokaten, varsler forud for de kommende forhandlinger om kammeradvokatordningen, at der er visse røde linjer for advokatfirmaet. PRr-foto

Med formentlig kun få dage til offentliggørelsen af en rapport, der kan vende op og ned på Kammeradvokatens rolle som statens faste advokat, går det private advokatfirma nu ud med en opsigtsvækkende melding.

Kammeradvokaten, der sidste år solgte advokatydelser for 680 millioner kroner til staten, varsler, at advokatfirmaet ikke for enhver pris vil fortsætte som statens faste leverandør af juridiske ydelser.