Juraprofessor angriber begrebet »hjælpepakker«: »For mig at se er man moralsk forpligtet til det«

Juraprofessor ved Københavns Universitet Jesper Lau Hansen angriber begrebet »hjælpepakker« om de mange kompensationsordninger, der er udrullet under coronakrisen. »Det lyder, som om staten hjælper nogen, man ikke behøvede,« siger han.

Professor Jesper Lau Hansen: »Det lyder som om, staten hjælper nogen, man egentlig ikke behøvede. Det er jo ikke tilfældet, for i virkeligheden er det de berørte virksomheder, der har taget en for resten af samfundet med restriktionerne, og derfor er det ikke fair, at de skal stå alene med tabet, som kommer hele samfundet til gavn.« Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Det er misvisende at bruge udtrykket »hjælpepakker« om de omfattende kompensationsordninger, der indtil videre har sikret danske virksomheder 25 milliarder kroner under coronakrisen.

Det mener juraprofessor Jesper Lau Hansen fra Det Juridiske Fakultet på Københavns Universitet.