USA strammer nu op på beskyttelsen mod, at europæiske persondata, som overføres til servere, der fysisk står i USA, kan tilgåes af lidt for emsige efterretningstjenester og andre myndigheder.
Præsident Joe Biden underskrev fredag et præsidentielt dekret, som skal gøre det muligt for teknologigiganterne og andre virksomheder på ny at lægge også europæiske persondata i USA, uden at det kommer i konflikt med EUs særligt skrappe persondatabeskyttelse.