Mød Jesper Juhl. Han er 38 år gammel, og så er han kombinatør. Den betegnelse er der ikke mange, der kender til, men Jesper hører til den slags danskere, som både passer et lønarbejde og driver deres egen virksomhed.
Som såkaldt kombinatør var Jesper Juhl ikke omfattet af de hjælpepakker, regeringen og Folketinget vedtog i marts måned. Derfor var han mere end lettet, da partierne ændrede hjælpepakkerne i april, så kombinatørerne også havde mulighed for at søge om økonomisk støtte.
»Jeg tænkte bare: »Yes, endelig. Nu kommer der langt om længe ro omkring min økonomi.« Jeg tror faktisk, at jeg også kneb en lille tåre. Det må jeg nok indrømme,« siger Jesper Juhl, der altså troede, at hans økonomiske situation var afklaret.
Men han skulle blive klogere.
Jesper Juhl blev nemlig aldrig godkendt til at modtage den økonomiske støtte, som et flertal i Folketinget havde i sinde at give ham og alle andre, der både er ansat i en virksomhed og selvstændig erhvervsdrivende.
Det skyldes, at et overskud i virksomheden – et såkaldt CVR-registreret overskud – ikke tæller med i pakken, når man opgør tabet i virksomheden. Det gør kun B-indkomsten – eksempelvis honorarer. Det kan være svært at forstå, men som reglerne er indrettet, er det kun den ene af virksomhedens indtægter, som er talt med – ikke begge. Og det rammer nu en række kombinatører, der altså ikke bliver kompenseret for tabet fra deres virksomhed.
Og for 38-årige Jesper Juhl, der både laver teambuilding og teater som selvstændig foruden pædagogisk arbejde som lønansat, har det haft store økonomiske konsekvenser.
»Den smule opsparing, jeg skulle bruge på et nyt hjem, er fuldstændig drænet. Og hvis min mor ikke havde lånt mig penge, så skulle jeg have lånt penge for at kunne købe rugbrød og betale husleje. Jeg skulle med andre ord have stiftet gæld for at overleve. Og hvis jeg havde haft børn, tør jeg slet ikke at tænke på, hvor vi var endt henne,« siger Jesper Juhl.
Fagforening: »Det er helt forfejlet«
Hos fagforeningen HK Privat, der organiserer en del af de danske kombinatører, er man allerede bekendt med hjælpepakkens mangler. HK Privat er nemlig blevet kontaktet af flere medlemmer, som fortæller, at de ikke er omfattet af hjælpepakken. Og det duer simpelthen ikke, mener fagforeningen.
»Som pakken er udformet nu, tæller ens B-indkomst med og ikke ens CVR-aktivitet, som kombinatørerne rent faktisk har mistet. Og det er jo helt forfejlet, for det hjælper ikke nogen af vores medlemmer,« siger faglig konsulent i HK Privat Kirstine Baloti, der er alvorligt bekymret på kombinatørernes vegne.
Ifølge Kirstine Baloti kan den manglende økonomiske støtte nemlig betyde, at visse kombinatører må lukke deres virksomhed, da de ikke både kan drive selvstændig virksomhed og modtage dagpenge på én og samme tid.
»Nogle ville ikke kunne få dagpenge uden at lukke deres virksomhed, og det vil de rigtig gerne undgå, da det er en drøm for dem at drive virksomhed. Så de medlemmer, jeg taler med, vil meget nødigt lukke deres virksomhed, men der er jo også grænser for, hvor langt man kan strække sig økonomisk,« udtaler Kirstine Baloti.
»Det skriger til himlen«
Erhvervsminister Simon Kollerup (S) er tidligere blevet forbeholdt en opgørelse fra juni måned, der viser, at blot 56 procent af kombinatørpakkens ansøgere rent faktisk var omfattet af ordningen og dermed blev kompenseret.
Dertil forklarede ministeren, at kombinatørerne har »en kompleks sammensætning af indkomst«. Derfor var der således »relativt« få kombinatører, der endte med at blive kompenseret, udtalte ministeren dengang. Ifølge HK Privat skyldes det dog nærmere, at hjælpepakken er skruet forkert sammen.
»Erhvervsministeriet kan se, at der næsten ikke er nogen, der søger pakken, og de kan også se, at en langt større procentdel får afslag, end det er tilfældet med de andre hjælpepakker, siger faglig konsulent i HK Kirstine Baloti, der mener, at »det skriger til himlen«, at pakken er skruet forkert sammen.
Hun mener derfor, at det er nødvendigt at give hjælpepakken et eftersyn, før kombinatørerne er tvunget til at dreje nøglen.
Vanskelig situation
Hos Jesper Juhl er håbet, at politikerne på Christiansborg snart får justeret kombinatørpakken. For selv om han har taget et andet job for at sikre sig selv økonomisk, har han stadig hårdt brug for økonomisk støtte.
Især nu, hvor smittetallene stiger igen.
»Jeg har allerede brugt min opsparing, så jeg kommer til at stå i en kritisk situation, hvis landet lukker ned igen,« fortæller Jesper Juhl, der fik mere end halveret sin indkomst under coronakrisen.
Jesper Juhl retter samtidig en skarp kritik af politikerne på Christiansborg, der ifølge ham ikke magter at administrere de mange hjælpepakker.
»Jeg tror, at vi har nogle folk på Christiansborg, som føler, at de allerede har hjulpet nok. Så behøver de ikke at gøre mere. Jeg håber ikke, det forholder sig sådan, men det er jeg lidt bange for,« udtaler Jesper Juhl.
Erhvervsminister: Vi holder øje med pakken
HK Privat bekræfter, at man allerede er i dialog med Erhvervsstyrelsen omkring hjælpepakken. Det har imidlertid ikke været muligt at få et interview med en repræsentant fra styrelsen inden denne artikels deadline. Erhvervsminister Simon Kollerup (S) udtaler dog følgende i en skriftlig kommentar:
»Samlet set har der været en stor efterspørgsel på de tre kompensationsordninger til selvstændige, freelancere, kombinatører mv. Mere end 80.000 har fået hjælp, og der er udbetalt mere end fem milliarder kroner. Overordnet set har kompensationsordningerne til selvstændige med videre altså været meget efterspurgt, og med udvidelsen af mulighederne for at selvstændige kan få dagpenge, uden at deres virksomhed ophører, er der etableret et forbedret sikkerhedsnet under de selvstændige. Regeringen er opmærksom på søgningen til kombinatørordningerne og følger udviklingen løbende,« oplyser han.
Berlingske har stillet en række spørgsmål til Erhvervsstyrelsen, som vi forventer at få svar på inden for de kommende dage.
