Først lignede det en af den slags situationer, der bare tackles diskret. Her er den officielle version:
Efter fire års succes som chef for McDonald’s tilstod Steve Easterbrook i november 2019 at have haft et forhold til en medarbejder, og den slags må man ikke i burgergiganten. Han undskyldte pænt, erklærede sig enig med bestyrelsen i, at det var bedst at skilles ad, og fik lov at beholde en større fratrædelsespakke.