»Jeg ved ikke, om vi vil sige noget« – total tavshed fra Socialdemokraterne om DONG-sagen
Den nuværende socialdemokratiske regering har valgt at lukke helt i for spørgsmål om den store handel med 18 procent af DONG-aktierne i 2014.

Den nuværende socialdemokratiske regering har valgt at lukke helt i for spørgsmål om den store handel med 18 procent af DONG-aktierne i 2014.

Hvis der er én sag, som den nuværende regeringen tilsyneladende ikke vil tale om, så er det den store handel med en aktiepost i DONG.
Selv om det er mere end seks år siden den amerikanske investeringsbank Goldman Sachs købte sig ind i den danske energikoncern, har handlen stadig så meget sprængstof i sig, at ingen fra den nuværende socialdemokratiske regering vil fortælle noget som helst om, hvad partiet mener om sagen.