»Jeg tror, han så kameraet« – TV-optagelser bringer kendt advokat på kant med regler

Advokater må ikke optage lyd eller billeder uden ofrets samtykke. Men i DR-dokumentaren »Pengejægerne« optræder en advokat fra statens advokat, Kammeradvokaten, i forreste række sammen med DR på mission i London. Det kan være i strid med de advokatetiske retningslinjer, lyder en vurdering, men det afviser Kammeradvokaten.

Kammeradvokatens bestyrelsesformand, Boris Frederiksen, har inviteret DR indenfor og træder nye – og måske risikable veje. En TV-optagelse med en af Kammeradvokatens ansatte vækker nu debat. Arkivfoto: Mads Joakim Rimer Rasmussen/Ritzau Scanpix

Situationen udvikler sig pludselig i voldelig retning, og det er tydeligt, at den unge advokat bliver nervøs, da en brugtvognsforhandler et sted i Londons forstæder opdager TV-kameraet inde i bilen. Nu truer manden med at sparke til den lejede Mercedes.

»Jeg tror, han så kameraet – jeg bliver lige her,« lyder det lavmælt fra advokat Frederik Simmelholt, som sidder på forsædet. Udenfor raser brugtvognsforhandleren: