Jack Ma er ikke længere Kinas rigeste efter myndigheders jagt

Stifteren af internetgiganten Alibaba mærker effekten af de kinesiske stramninger og er nu kun nummer fire. Topposten besættes af en succesrig vandsælger.

Jack Ma var i både 2019 og 2020 Kinas rigeste mand. Det har nu ændret sig efter myndighedernes stramning mod hans internetimperium. Philippe Lopez/AFP/Ritzau Scanpix

Internetgiganten Alibabas stifter, Jack Ma, er nu ikke længere Kinas rigeste oven på de kinesiske myndigheders seneste måneders jagt på hans magt.

Det viser den nye udgave af listen Hurun Global Rich List, som er blevet offentliggjort tirsdag.