IKEA vil være grøn: Nu skal kunderne opdrages

Som en af de første virksomheder i verden besluttede svenske IKEA sidste sommer, at møbelgiganten skal være klimapositiv allerede i 2030. Det skal ikke blot ske ved at sælge bæredygtige produkter. Kunderne skal også lære at træffe nogle bedre valg for klimaet.

IKEA har en strategi om at blive klimapositiv i 2030. Samtidig er målet at inspirere en milliard mennesker til at leve mere klimavenligt. Arkivfoto: Wolfgang Rattay/Ritzau Scanpix

Fokus på miljø og klima fik i sidste uge det svenske møbelhus IKEA til at komme med et nyt tiltag.

Den populære og milliardsælgende »kötbulle« skulle nu produceres i en kødfri udgave. Men på trods af det kødfrie initiativ afholder det ikke IKEA fra at præsentere deres nye grønne fremtid midt i Kødbyen i København.