I to år har Niclas Bekker hjulpet ledige i job. Han er ikke i tvivl om, at jobcentrene skal lukkes

Han sidder i byrådet og har arbejdet i fagbevægelsen. I dag ejer Niclas Bekker en kaffebar, og han oplever et jobsystem, der ikke virker. Brancheorganisation har en kulørt idé.

SMVdanmark, der repræsenterer 18.000 små og mellemstore virksomheder, mener, at der er behov for at kulegrave den aktive beskæftigelsesindsats. Hvis jobcentrene kommer op i gear, vil det være en markant hjælp i kampen mod mangel på arbejdskraft, mener organisationen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Claus Rasmussen
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Jobcentre, som vi kender dem, bør lukke. Og det er hverken de ansattes eller jobcentrenes skyld – det er selve systemet, der har fejlet.

Sådan lyder konklusionen, som Niclas Bekker efterhånden er kommet frem til, og han kender systemet, for han har haft en fod i snart sagt alle lejre.

Når Niclas Bekker træder ud af byrådet efter det kommende kommunalvalg, har han været folkevalgt for Socialdemokratiet i Greve i 12 år. Undervejs har han arbejdet to år i fagforeningen Dansk Metal, hvor hans opgave var at få ledige i job.

I dag er han selvstændig ejer af kaffebaren Bekkers Kaffe. Og han kan ikke lide det, han ser.

»I kommunen tages der ikke udgangspunkt i hverken virksomhedernes eller lediges konkrete behov. Man gør det ud fra, at det er sindssygt dyrt, hvis man ikke overholder fristerne for aktivering. Man lægger budgetter ud fra, hvad der giver den største refusion,« siger Niclas Bekker.

Det er tre år siden, at han åbnede sin kaffebar og dermed blev arbejdsgiver. Og fra den side af bordet oplever han et system, der drukner i regler og dokumentationskrav. I sidste ende gør det, at jobcentrene ikke laver andet end at udføre kontrol, mener han:

»Jeg havde en aftale med en ledig om, at han skulle ansættes i min kaffebar. Jeg havde et job til ham om halvanden måned, og det kunne jeg skrive under på. Alligevel skulle vedkommende aktiveres. Han skulle begynde på et kursus i hjemmesider, som vi vidste, at han ikke kunne nå at færdiggøre, inden han skulle starte hos mig.«

Den ledige havde altså et job ved hånden, men reglerne tvang ham til at begynde på et aktiveringskursus, som han ikke kunne afslutte. Ifølge kaffebarejeren er dette blot et af mange eksempler på ressourcespild.

Luk jobcentrene og start forfra

Der er brug for at vende tilbage til dialogen, mener Niclas Bekker. Lukke jobcentrene og begynde forfra:

»Systemet fungerer ikke.«

Niclas Bekker åbnede sin kaffebar i Tune ved Greve for tre år siden. Det har givet ham indsigt i, hvordan systemet ser ud fra den anden side af bordet. Fold sammen
Læs mere
Foto: Privat.

Niclas Bekker foreslår, at kommunerne i stedet ansætter folk, som fokuserer på at lære virksomhederne at kende. Når en ledig henvender sig, skal det ikke gå op i kontrol af, hvad den ledige har søgt og ikke søgt:

»Jeg tror, at de fleste kan se, når en person er i job af sig selv inden for et par måneder. Lad os give vedkommende plads til det og fokusere på dem, som måske har brug for at blive opkvalificeret.«

Ifølge Niclas Bekker er den reelle dialog der ikke i 95 procent af tilfældene i dag. Lige så slemt er det, at jobcentrene ikke har forstand på virksomhedernes behov, mener Bekker.

Brancheorganisation: Lav betalingsmodellen om

SMVdanmark, der repræsenterer 18.000 små og mellemstore virksomheder, mener, at der er behov for at kulegrave den aktive beskæftigelsesindsats. For hvis jobcentrene kommer op i gear, vil det være en markant hjælp i kampen mod mangel på arbejdskraft.

Ifølge brancheorganisationen er jobcentrene ikke tilstrækkeligt motiverede til at hjælpe virksomhederne og formidle ledige til jobåbninger. Ikke engang når de bliver kontaktet direkte af en arbejdsgiver, som det var tilfældet med rengøringsfirmaet De 5 Stjerner.

»Vi foreslår, at man ændrer betalingsmodellen for jobcentre, så man styrker incitamentet til at få folk i job. Skær kraftigt i jobcentrenes budgetter og giv dem i stedet et beløb, hver gang de får en ledig i job. Dette kunne for eksempel være 100.000 kroner,« forklarer Mia Amalie Holstein, cheføkonom og politisk chef i SMVdanmark.

Ideen er at forbedre tilskyndelsen til at få ledige i job. Ifølge Mia Amalie Holstein har vi fået skabt et kompleks og dyrt system, som handler om at oprette »alle mulige forløb med tvivlsom evidens«.

Hun henviser til en arbejdskraftundersøgelse fra Danmarks Statistik. Den afslører, at kun otte procent af de ledige, der kom i job, havde fundet stillingen gennem kommune, a-kassen eller et jobcenter. Det svarer til cirka 54.000 personer ud af de 677.000, som fik et job i 2019, hvor tallene er fra.

Samtidig brugte kommunerne knap 14 milliarder kroner på aktivering og administration. Ser man alene på den aktive beskæftigelsesindsats, er det et par milliarder mindre, men »stykprisen« per ledig, der kom i job, synes at være alt for høj, mener cheføkonomen.

Mia Amalie Holstein er opmærksom på, at jobcentrene også har andre opgaver.

»Jobcentrene oplever deres opgaveportefølje bredere. Nogle skal lære dansk, andre skal uddannes, men grundlæggende handler systemet jo om at få folk i job. Og når vi ser på, hvor få de får i job, synes vi, at stykprisen er alt for høj, når vi sammenholder de her tal,« siger hun og uddyber:

»Jeg forstår godt rationalet med jobcentre, dengang man ikke kunne finde ledige job på internettet. Men hvad er det i virkeligheden til for i dag? Jobcentrene er et udtryk for, at det økonomiske incitament for at modtage understøttelse er for højt. Det er her, der skal sættes ind.«