Mange ansatte i landets største bank, Danske Bank, havde godt på fornemmelsen, at der kunne komme nye fyringsrunder og sparetiltag i løbet af de kommende måneder.
Banken har længe været presset af negative renter, der kort fortalt presser den klassiske bankforretning med at tjene penge på at låne ud. Samtidig har store udgifter til at dæmme op for økonomisk kriminalitet tynget den traditionsrige bank. Oveni har coronakrisen ført til store nedskrivninger og et overskud, der på få måneder er rundbarberet.
Ad flere omgange har topchef Chris Vogelzang da også slået fast, at der skal være færre end de nuværende cirka 22.000 ansatte.
Alligevel var det dog – også for de ansatte – en ret markant nyhed, som topchefen fredag morgen bragte til bordet, da han aflagde regnskab for de første seks måneder af 2020.
Det er åbenlyst, at det, vi melder ud, kan skabe usikkerhed.Chris Vogelzang, topchef i Danske Bank
Danske Bank vil sætte yderligere skub i bankens omstilling, der ifølge topchefen er blandt de største transformationer i den europæiske bankverden.
I juni satte banken gang i sit projekt med at få sine medarbejdere til at arbejde på en »mere agil måde«, som manøvren er blevet døbt.
Det har allerede nu betydet, at 750 medarbejdere har fået nye roller i banken. Men inden året er omme, vil det antal være over 4.000, fortalte topchefen.
Signifikant
Ved samme lejlighed gjorde Chris Vogelzang det klart, at der skal skæres endnu mere på udgifterne i banken for at gøre plads til nye investeringer.
Det betyder konkret, at der skal afskediges et stort antal medarbejdere, og samtidig skal store dele af bankens ansatte altså vænne sig til nye job i banken og en anderledes måde at arbejde på.
Det er bankens mål at nedbringe driftsomkostningerne til omkring 26 milliarder kroner næste år, svarende til et fald otte-ti procent fra det nuværende niveau.
Chris Vogelzang vil ikke sætte et tal på, hvad det svarer til i antal ansatte, men omfanget er betragteligt.
»Vi kommer ikke til at sætte tal på nu, fordi vi vil vise medarbejderne respekt og være hensynsfulde. Nu vil vi gå i dialog med fagforeninger og medarbejdere i stedet for at have diskussionen i medierne. Men der er tale om et signifikant antal, og på nuværende tidspunkt må du selv regne ud, hvad det betyder,« siger han.
I dag er der omkring 22.000 ansatte i banken. Det er derfor svært at sige præcis, hvor mange ansatte der ikke har et job i banken om et år.
Det står dog klart, at den klart største udgift i en bank er udgifter til personale, og samtidig er dele af topchefens 2023-plan baseret på at få bankens omkostningsprocent ned.
Af samme årsag vurderer Mikkel Emil Jensen, analytiker i Sydbank, at et firecifret antal ansatte frem mod 2023 skal forlade banken.
»Selv om det er forbundet med en vis grad af usikkerhed, forventer jeg, at vi formentlig skal op i et firecifret antal medarbejdere, der skal afskediges frem mod 2023,« siger Mikkel Emil Jensen, der som analytiker i Sydbank særligt fokuserer på Danske Bank og Nordea.
Usikkerhed om mål
Ifølge Chris Vogelzang kommer spareplanen til at ramme banken bredt. Det betyder også, at udgifter til antihvidvask vil blive set efter i sømmene for at finde besparelser, der ifølge topchefen skal bruges til at investere i digitale løsninger, marketing og bedre produkter.
Undersøgelsen af forholdene i Danske Banks estiske filial ventes at blive afsluttet i slutningen af 2020, og alene det vil have en positiv afsmitning på bankens økonomi.
Generelt vil udgifter til antihvidvask samtidig falde som følge af automatisering og smartere måder at gøre arbejdet på, lyder det.
»Bankerne bruger nu langt mere på compliance og antihvidvask, end de gjorde for ti år siden, men det vil være mindre i fremtiden. Næste år vil der være et mindre omstillingsbudget, flere investeringer i banken, der vil være færre udgifter til compliance og udgifter til undersøgelsen i Estland, plus at vi vil skære vores normale løbende udgifter i banken,« siger han.
Chris Vogelzang understreger samtidig, at der ikke ligger en flyvefærdig plan, men at afskedigelser vil ske i slutningen af 2020 og i begyndelsen af 2021. Om det betyder, at filialer vil lukke, kan topchefen ikke afvise.
»Der er ingen plan for at reducere antallet af filialer på nuværende tidspunkt, men vi kommer til at investere der, hvor kunderne vil være,« siger Chris Vogelzang og uddyber:
»Vi vil i forhold til vores distributionskanaler, filialer og internet, investere og reducere omkostninger alt efter, hvad kunderne vil. Så alt er på bordet, men vi vil gøre det alt efter kundernes efterspørgsel.«
Ifølge Mikkel Emil Jensen fra Sydbank forventes det primært at være stabsfunktioner, backoffice, IT-folk og økonomifolk, men ikke så meget kundevendte funktioner, der vil blive ramt.
»I Danske Banks tilfælde har man også ansat kraftigt på hvidvaskområdet, og her må man formode, hvilket også er forventningen, at de trapper ned på den front over de kommende år,« siger Mikkel Emil Jensen.
Hele planen i Danske Bank har til formål at gøre banken til en »Bedre Bank«, som Chris Vogelzang har kaldt sit projekt. Centralt i den øvelse står en 2023-målsætning, der skal barbere store lunser af bankens omkostninger, men som flere analytikere har påpeget over Berlingske, er det stærkt tvivlsomt, om øvelsen overhovedet kan lade sig gøre.
I dialog med medarbejdere
Det er ambitionen at nå en egenkapitalforrentning på ni-ti procent (investorernes afkast af den investerede kapital). Derudover sigter banken efter at nå en omkostningsprocent i den lave ende af 50erne i 2023. Til sammenligning lå omkostningsprocenten efter fredagens regnskab på 65,7 procent. Altså stadig milevidt fra målsætningen.
Men det får imidlertid ikke Chris Vogelzang til at tvivle på, at det kan nås.
»Analytikere er altid velkomne til at kritisere os, fordi det holder os skarpe, men det gør os også mere opsatte på at få gennemført målsætningen,« siger han.
Frygter du, at motivationen og engagementet kommer til at skride, når du bebuder en så stor omstilling i forsøget på at indfri jeres mål?
»Det er åbenlyst, at det, vi melder ud, kan skabe usikkerhed. Det er op til os i ledelsen, at vi er i konstant dialog med medarbejderne om, hvordan vi vil gøre det. På den anden side tror jeg også, at medarbejderne godt kan se, når vores omkostningsprocent er i 60erne, og at andre konkurrenter har helt andre lave omkostninger, ja, så er vi nødt til at gøre noget nu for, at vi kan investere i selskabet fremadrettet,« siger Chris Vogelzang.
Kirsten Ebbe Brich er kredsformand i Finansforbundet i Danske Bank og repræsenterer i underkanten af 7.000 ansatte. Hun fortæller, at der blandt dem i øjeblikket hersker en vis »uro«.
»Det er ærgerligt, at det er kommet hertil, hvor bankens ledelse ikke ser andre udveje end fyringer. Det går ud over mine kollegaers tryghed og trivsel,« siger hun.
Samlet havde banken indtægter for godt 20 milliarder kroner i første halvdel af 2020, fremgår det af regnskabet.
