I Kødbyen langer barejer ud efter regeringen: »Hvorfor bure de raske inde?«

Natklubber, diskoteker og spillesteder holder fortsat lukket. En af dem, der er hårdt ramt, er Kristian Gøtrik, der ejer to københavnske barer. Han savner proportionalitet i debatten om genåbningens sidste fase.

Kristian Gøtrik er indehaver af barerne Jolene og Joy Bar og er frustreret over nedlukningen af landets barer og diskoteker. »Jeg savner proportionalitet, som er blevet glemt i debatten til fordel for angst,« siger han. Fold sammen
Læs mere
Foto: Tobias Kobborg

Genåbningen af nattelivet hænger i en tynd tråd, men ifølge barejer Kristian Gøtrik går politikerne for vidt, hvis de forlænger de stramme restriktioner for diskoteker og barer.

I et nyt notat advarer Statens Serum Institut (SSI) mod en genåbning af nattelivet, og sundhedsminister Magnus Heunicke (S) fastslog tirsdag, at han ikke vil være med til, at natklubber og diskoteker bliver en del af genåbningens fase fire. Udmeldingerne kommer samtidig med, at der er sket en markant stigning i smittetrykket med coronavirus.

Men vi er nødt til at tale om proportioner, mener 42-årige Kristian Gøtrik, der ejer de to københavnske barer Jolene Bar i Kødbyen og Joy Bar på Nørrebro, som begge fortsat skal holde coronalukket.

»Det er helt tydeligt for enhver, der læser Sundhedsstyrelsens egne tal, at covid-19 ikke rammer nogen i vores målgruppe. Vi har mig bekendt ikke kunder over 60 år. Med andre ord lader det til, at alt det her virvar fra den røde regering handler om at beskytte de syge fra de raske ved at bure de raske inde,« siger Kristian Gøtrik.

Han henviser til Sundhedsstyrelsens hjemmeside, hvor det fremgår, at der har været 10.251 bekræftede covid-19-tilfælde, når det gælder folk mellem 0-59 år. Heraf har der været 17 dødsfald i alt, hvor 12 havde underliggende sygdomme. Andelen af døde i forhold til bekræftede er altså 0,4 procent i denne aldersgruppe, mens andelen er noget højere blandt den ældre del af befolkningen.

»Jeg kan godt forstå, hvorfor Kåre Målbak (faglig direktør i SSI, red.) ikke anbefaler genåbningen af nattelivet. Hans opgave er jo at redde menneskeliv. Men politikernes opgave er at prioritere, hvilke menneskeliv vi vil redde og med hvilke omkostninger. Jeg savner proportionalitet, som er blevet glemt i debatten til fordel for angst,« lyder det fra Kristian Gøtrik.

Mener du, at der er grænser for, hvor meget et menneskeliv må koste?

»100 procent. Min egen mor er kræftsyg og har nedsat lungekapacitet. Hvis hun får covid-19, så dør hun. Men som hun siger til mig, så gider hun da ikke at ligge der og vide, at der bliver hældt penge ned af brættet på hende, som man i stedet kunne have brugt på at bygge skoler eller ansætte flere pædagoger,« siger han.

Økonomisk ramt

Siden statsminister Mette Frederiksen (S) lukkede Danmark ned 11. marts, har Kristian Gøtrik været »rigtigt hårdt ramt«. Han har tabt penge og har ikke fået løn i flere måneder. Men man skal ikke have ondt af ham, understreger han flere gange.

»Jeg piver ikke. Jeg har heldigvis nogle søde forældre med penge på kistebunden. Det er der mange, der ikke har.«

For at diskoteker kan få økonomien til at hænge sammen, skal der være mange gæster til stede. Kan du ikke se, at det er risikabelt at samle så mange mennesker på ét sted?

»Jeg vil vove at påstå, at sandsynligheden for, at nogle af mine gæster dør af corona som konsekvens af et besøg her, er absurd lille, i forhold til hvad de ellers kunne komme ud for såsom at falde på cyklen på vej hjem.«

Selv om det primært er de yngre, der er jeres stamgæster, er det så ikke unødvendigt, at de går i byen og smitter deres ældre familiemedlemmer eller andre udsatte, som har højere risiko for at dø af virussen?

»Skal vi så bure alle raske mennesker inde? Så vil jeg hellere gøre det, som jeg har sagt til min mor: »Du må gøre op med dig selv, om du vil komme og besøge dine børnebørn«, for det er stort set umuligt for os at vide, om de kan være smittet.«

Vi så i starten af coronakrisen, hvordan smitten spredte sig hurtigt på afterski-barer?

»Ja, jeg var selv på afterski i Norditalien. Hvis du holder en julefrokost, og du har en ansat i et køkken, der er syg og dårlig til at vaske hænder, så har du et alvorligt problem. På alle mulige måder er det super uheldigt, at der er gået en syg person på arbejde, men nu har vi jo fået italesat, at hvis man er syg, skal man ikke gå på arbejde. På mange måder er vi fint forberedt, mener jeg.«

Klar med termokamera og mundbind

En økonomisk ekspertgruppe bestående af tre topøkonomer – Torben M. Andersen, Michael Svarer og Philipp Schröder, alle professorer ved Aarhus Universitet – fremlagde i maj en lang række scenarier for, hvordan samfundet kan åbnes – og endnu vigtigere, hvilken effekt det vil have på økonomien holdt op med det meget omtalte smittetryk.

GRAFIK

Så meget få vi ud af at lempe coronatiltag

Især fitnesscentre er hårdt ramt af lav værditilvækst, men samtidig af højt smittetryk ved
genåbning, fremgår det af rapport.

Rapporten viste, at smitteeffekten er høj på for eksempel natklubber, diskoteker og spillesteder, samtidig med at værditilvæksten er forholdsvis lav sammenlignet med at åbne indkøbscentre eller restauranter, cafeer og indkøbscentre.

»Det er da klart, at vi kan aldrig være lige så interessante for dansk økonomi som Novo Nordisk, men vi bidrager ligesom alle andre,« siger Kristian Gøtrik.

Kristian Gøtrik, barejer

»Skal vi holde op med at leve og håbe på, at svenskerne spiller så høj musik, at vi kan høre det på den anden side af Øresund?«


Kan man ikke argumentere for, at det er bedre at være lidt for forsigtig frem for at genåbne jeres branche og risikere en total nedlukning af samfundet?

»Mit personale gør alt, hvad vi kan for at holde god hygiejne. Vi vasker hænder, tørrer af og hilser på hinanden med albuen, men skal vi holde op med at leve og håbe på, at svenskerne spiller så høj musik, at vi kan høre det på den anden side af Øresund?«

Hvilke konkrete tiltag vil I tage, hvis I skal åbne igen nu?

»Jeg har mange ideer. Vi har udendørsarealer, hvor vi kan lave nogle arrangementer. Jeg er også klar til at sætte et termokamera op, så vi kan overvåge ved indgangen, hvem der er syge. Jeg er også klar til at bestille mundbind, hvis det er det, der skal til.«