I flere årtier har de kunnet gå på vandet – men nu er historien en anden i Cupertino

Apple forsøger at omgruppere tropperne. For flere store udfordringer ser ud til at have ramt iPhone-giganten samtidig. Det presser den ellers økonomisk velpolstrede koncern i uhørt grad.

Apple kæmper for at komme med ombord på kunstig intelligens, men oplever samtidig et stort fald i salget på verdens største mobilmarked. Aly Song/Reuters/Ritzau Scanpix

Apple har redet på en bølge af også økonomisk succes, siden den første iPhone i 2007 tog verden på sengen og totalt ændrede mobilmarkedet og verdens måde at kommunikere på, mens trillebør efter trillebør med penge rullede ind i Apples pengetank.

Gennem alle årene har iPhonen trods udfordringer kunnet fastholde Apple som et af verdens mest værdifulde selskaber.