Hver anden dansker vender op og ned på deres rejseplaner: »Vi ser en ret voldsom nedgang«

Den geopolitiske situation efter Donald Trumps første 100 dage i Det Hvide Hus får nu halvdelen af rejseglade danskere til at ændre deres destination til sommer. En række rejsebureauer oplever store fald i deres salg af amerikanske rejser.

Markant færre danskere sætter kursen mod USA til sommer. I stedet vil flere købe rejser inden for Europa eller Norden. Arkivfoto.  Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Når ferieglade danskere tager på sommerferie om kort tid, får den globale usikkerhed efter indsættelsen af Donald Trump indflydelse på destinationen.

Hver anden danskers rejseplaner er således påvirket af den geopolitiske situation. Det viser en ny undersøgelse foretaget af YouGov for Gjensidige og Gouda Rejseforsikring.