Lars Aagaards kovending får hård kritik: Statsstøtte til havvind kan »ødelægge elmarkedet«

Klimaminister Lars Aagaard står klar med milliarder i statsstøtte for at genrejse de kuldsejlede politiske planer om mere havvind. Det skaber nu en massiv kløft i den grønne sektor, hvor de, der bliver forbigået, frygter at få undergravet deres forretningsgrundlag.

For nylig overlevede klimaminister Lars Aagaard (M) med nød og næppe en mistillidsafstemning efter at have tilbageholdt oplysninger for Folketinget. Nu sender dele af den grønne sektor en bredside mod ministeren, fordi han vil give milliarder i statsstøtte til havvind. Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Kovendingen fra klimaminister Lars Aagaard, der nu vil rejse statsstøttede havvindmøller, får hård kritik fra dele af den grønne sektor.

Det vil nemlig undergrave forretningen for andre producenter af vedvarende energi, hvis kun giganterne på havet kan få milliardstøtte fra staten.