Hvad gør Norwegian, hvis kunderne opdager krisen?

Erhvervsredaktør Peter Suppli Benson. Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup

Det er formentligt de færreste virksomheder, som direkte håber, at kunderne er både døve og blinde – i overført betydning naturligvis.

Ikke desto mindre må de have tænkt tanken i det norske flyselskab Norwegian gennem nogle måneder.

For Norwegian har i snart mange måneder kæmpet med en stærkt udfordret økonomi og har efterhånden været gennem en perlerække af tiltag, som skulle styrke økonomien og en presset likviditet.

Desværre for selskabet tyder intet på, at man er ved at være ovenpå. Faktisk er situationen nu så presset, at man har solgt ud af arvesølvet og er villig til at »pantsætte« vigtige dele af selskabet for at holde det økonomisk flydende.

Og så frem til de både blinde og døve kunder.

For hvad gør Norwegian, hvis de potentielle kunder bliver bange for at bestille og betale billetter til fremtidige flyrejser hos Norwegian?

Selv små ændringer i efterspørgslen kan betyde, at Norwegian vil mangle et betydeligt antal millioner kroner i kassen, og det vil udfordre en i forvejen hårdt presset likviditet i det norske selskab, som på få år er blevet et af de mest populære selskaber for blandt andet danske flyrejsende.

Det er en mareridtstanke for ethvert flyselskab, fordi selskaberne har behov for, at så mange som muligt bestiller og køber flyrejser mange måneder i forvejen, fordi det er med til at polstre pengekassen.

Et selskab som Norwegian lever af sommerhalvåret, mens man taber store penge i vinterhalvåret. Så det vil ikke bare gøre ondt, men nærmere være potentielt livstruende, hvis kunderne bliver bange for, at selskabet ikke overlever, og derfor vælger at købe flybilletter hos en af de mange konkurrenter.

Lige nu er historien om Norwegian ikke ligefrem lystlæsning – og da slet ikke for investorerne bag.

For efter et lille årti, hvor stifteren, Bjørn Kjos, på nærmest magisk vis skabte et lavprisselskab, som først drillede og siden overhalede den traditionelle storebror i Skandinavien, SAS, er selskabet vokset sig selv over hovedet.

Kjos og Co. havde så store ambitioner om at blive en international lavprisgigant, at økonomien endte med slet ikke at kunne følge med. Man bestilte nye fly i betydeligt tempo og åbnede ruter og nye hubs i stor fart for at kunne udnytte de mange nye fly. Væksten var massiv, og den slags koster mange penge, og det har kunnet ses i form af pressede resultater, der har udhulet selskabets kapitalgrundlag.

Derfor måtte Norwegian ad flere omgange hente ny kapital, og man har været begunstiget af, at der er pengerigelighed på markedet, så det kunne lade sig gøre. En af måderne, det skete på, var ved salg af obligationer i selskabet, og de giver nu kvaler, fordi de er dyre i renter og snart udløber – uden at Norwegian har kunnet få långiverne til at forlænge aftalen.

Og det er altså et krisetegn af de store, at Norwegian nu må gribe til kassen af »bonusgaver« for at få långiverne til at forlænge lånet. Man tilbyder en økonomisk bonus, og så vil man lægge selskabets ret til attraktive afgangstider fra den britiske lufthavn Gatwick ind i pakken. For flyselskabet er retten til attraktive ankomst- og afgangstider i de store lufthavne arvesølv og afgørende for fremtiden. Så når Norwegian nu lægger nogle af de rettigheder ind, er det udtryk for et hårdt presset selskab.

Forsøget på at få forlænget lånet er blot et ud af mange krisetiltag – uden at man helt kan se lyset. Så er der noget, Norwegian i hvert fald ikke har brug for, er det, at kunderne opdager alvoren og holder op med at købe billetter.

Peter Suppli Benson er erhvervsredaktør på Berlingske