Det mest håndfaste bevis på, at den kinesiske mobilgigant Huawei har en backup-plan klar, hvis det amerikanske forbud fra august mod at handle med selskabet gennemføres, er landet. Huawei har i mindst ni lande samt i EU ansøgt om at få varemærkebeskyttet sit nye mobilstyresystem, Hongmeng.
Huawei risikerer fra 19. august, hvor det amerikanske forbud skal træde i kraft, ikke længere at have adgang til Googles mobilstyresystem Android, der ligger på over 85 procent af alle nyproducerede smartphones i verden. Forbuddet vil gælde nyproducerede telefoner, mens de mange nuværende – Huawei er verdens næststørste smartphoneproducent efter sydkoreanske Samsung – ikke berøres og fortsat vil modtage sikkerhedsopdateringer m.m. direkte fra Google.