Huawei er blot stand-in i en krig, som Kina og USA allerede fører

Peter Suppli Benson. Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup

Den kinesiske teknologikæmpe Huawei er blevet selve symbolet på et USA og Kina, som kæmper mere og mere intenst om verdensherredømmet inden for handel og teknologi.

For når præsident Donald Trump vælger at udstikke et forbud mod amerikanske virksomheders samarbejde – og samhandel – med Huawei, så er det en konflikt, der er til at få øje på, og som har direkte konsekvenser for både virksomheder og de amerikanske forbrugere.

Hvis nogen var i tvivl om det virkelige i striden, så var mandagens besked om, at amerikanske Google nu dropper det dybe samarbejde med Huawei om brug af Googles mange teknologier et klart signal om, at kampen finder sted på andet end ord.

Det samme gælder den langstrakte juridiske strid om en mulig udlevering af Huawei-stifterens datter, Meng Wanzhou, fra Canada til USA. Hun blev anholdt i Canada i december 2018 på amerikansk foranledning. Siden har USA kæmpet for at få hende udleveret, så amerikanske myndigheder kan gå i dybden med hendes påståede involvering i Huaweis mulige samarbejde med Iran.

Læg dertil, at USA har indført og løbende udvidet toldsatser på kinesiske varer for trecifrede milliardbeløb, og man har alle ingredienser til en kamp i øjenhøjde. Hård, konkret og et tydeligt symbol på en amerikansk-kinesisk relation i frit fald.

Huawei står et uheldigt sted og er reelt en belejlig undskyldning – og offer – i en handels- og teknologikrig, som allerede føres med alle midler mellem USA og Kina.

For når de to lande nu kæmper, så er det en kamp om pladsen som verdens økonomiske overhoved.

Mange mener, at USA allerede har tabt den kamp. Men det vil landet – og den siddende præsident Trump – tydeligvis ikke erkende. Derfor bruges sikkerhedspolitiske argumenter som en stadig oftere brugt forklaring, og det rammer netop nu Huawei.

Handel er én ting. Teknologi er noget helt andet. For er der noget, præsident Trump har set sig sur på, så er det stadig flere eksempler på, at Kina – ifølge Trump – stjæler vestlig teknologi, kopierer vestlig knowhow og i øvrigt udstikker meget kontante krav om 'frivillig' teknologioverlevering til Kina, hvis en virksomhed vil have adgang til det enorme kinesiske marked.

Og noget tyder på, at præsidenten har ret – og at Europa i øvrigt bliver mindst lige så hårdt ramt som de amerikanske virksomheder.

En rundspørge bragt mandag i FT.com, udarbejdet af The European Chamber of Commerce, viser således, at 20 pct. af de adspurgte 585 europæiske virksomheder havde oplevet konkrete krav om udlevering af teknologisk knowhow, hvis de ønskede adgang til Kina. Og selvom Kina hævder, at man slår hårdt ned på den slags, så er det tal en fordobling på to år.

Inden for europæiske – og danske – nøgleindustrier, medico og produktion af medicinsk udstyr, så melder hele 27 og 28 procent af virksomhederne, at de er blevet tvunget til at aflevere teknologisk viden, hvis de skulle få adgang til det kinesiske marked.

Så for Trump og hans kinesiske pendant, præsident Xi, handler den øjeblikkelige strid ikke bare om Huawei og handel med low-tech-udstyr som billigt tøj, sko og TV-apparater. Det handler nærmere om, hvem der har styr på fremtidens teknologier, som vil være afgørende for begge landes udvikling og økonomier i årtier fremover.

Intet tyder på, at Kina er ved at give sig trods en økonomisk opbremsning de seneste måneder. De to lande fortsætter med at forhandle om en handelsaftale, og imens bliver det slået fast igen og igen i regeringsvenlige kinesiske aviser, at man ikke kan mobbe Kina til at give sig.

Derfor tyder alt på, at vi ser på en konflikt, som kun vil blive dybere og dybere, og at alle andre, inklusive Danmark, vil lide mindst ligeså meget som de to hovedaktører.

Peter Suppli Benson er erhvervsredaktør på Berlingske