Huawei bliver droppet på Færøerne til 5G-mobilnet
Det nationale, færøske teleselskab overlader det til svenske Ericsson at opbygge det nye 5G-mobilnet i landet, som blev udsat for stærkt kinesisk pres for at fastholde Huawei som leverandør.

Det nationale, færøske teleselskab overlader det til svenske Ericsson at opbygge det nye 5G-mobilnet i landet, som blev udsat for stærkt kinesisk pres for at fastholde Huawei som leverandør.

Efter kinesisk pres og trusler om bål og brand dropper det færøske teleselskab nu også den kinesiske storleverandør af teleudstyr, Huawei, og overlader det til Huaweis svenske konkurrent, Ericsson, at opbygge det nye 5G-mobilnet på øgruppen.
Føroya Tele, som hører under det færøske lagting, har hidtil samarbejdet med Huawei om sit mobil- og telenet. Men opgraderingen til 5G, som kan levere langt hurtigere datahastigheder og sikre større kapacitet i mobilnettet, kom i heftig modvind.