Det så sort ud for biotekselskabet Genmab i sommeren 2010.

Efter længere tids ledelseskrise og kurs mod økonomisk kollaps blev Genmabs mangeårige amerikanske topchef pludselig smidt på porten under mystiske omstændigheder.

Lisa Drakeman forlod det danske biotekselskab i fuld fart med et gyldent håndtryk på 51 mio. kroner uden at sige en lyd.

Frem i rampelyset på den øverste post i Genmab trådte den i offentligheden ukendte hollænder Jan van de Winkel, der hidtil havde siddet på posten som forskningsdirektør i selskabet.

På det tidspunkt levede selskabets helt store satsning en yderst tvivlsom tilværelse. Genmab satsede hårdt på at udvikle et middel, der kunne blive en effektiv behandling mod knoglekræft.

Problemet for Jan van de Winkel i sommeren 2010 var, at selskabets pengekasse var ved at være tom, samtidig med at den lægevidenskabelige tro på midlet på det tidspunkt var til at overse.

Jeg ser Darzalex som den bedste pengemaskine, man kan drømme om i medicinalindustrien. Det skal sikre, at vi kan fortsætte vores udvikling og skabe mere innovation
Jan van de Winkel, topchef i biotekselskabet Genmab

Den første læge i verden, der behandlede en patient med kræftmidlet fra Genmab, hedder Torben Plesner. Det skete helt præcist 26. marts 2008 på Vejle Sygehus.

Dengang lød den mulige risiko ved midlet, at det kunne føre svære organskader og i sidste ende døden med sig.

Her godt ti år senere er Genmab og Jan van de Winkel en gigantisk succes. Og det er selskabets kræftmiddel i særdeleshed også.

På den sommerdag for mere end ti år siden, da Jan van de Winkel blev præsenteret som ny administrerende direktør i Genmab, kostede selskabets aktie i omegnen af 57 kroner.

I dag skal investorerne betale mere end 2.200 kroner for en aktie i Genmab. Fra september 2010 til september 2020 er Genmabs aktiekurs steget med omkring 4.000 procent.

Den store optur skyldes ikke mindst, at selskabets kræftmiddel med navnet Darzalex er blevet helt umulig at komme udenom, når det gælder behandling af knoglemarvskræft.

»Jeg ser Darzalex som den bedste pengemaskine, man kan drømme om i medicinalindustrien. Det skal sikre, at vi kan fortsætte vores udvikling og skabe mere innovation,« sagde Jan van de Winkel i 2018 om selskabets guldæg.

Det globale gennembrud for det danske selskabs kræftmiddel var så eksplosivt, at medikamentet lynhurtigt fik lov til at gå under betegnelsen »medicinsk blockbuster«. Det skete tilbage i 2017, hvor Genmab-midlet passerede en magisk grænse, som betød, at kræftmedicinen det år solgte for mere end en milliard dollar.

Kronen på værket

Dermed kunne topchef Jan van de Winkel sætte en imponerende krone på værket blot to år efter, at selskabets kræftmiddel var blevet godkendt på det altafgørende amerikanske marked.

I dag står selskabets guldæg på en platform, der med tiden kan gøre Darzalex til et af de mest sælgende lægemidler til behandling af cancer nogensinde.

Den store optur for Genmab har gjort Jan van de Winkel til en særdeles holden mand. Foruden sin samlede lønpakke og et givtigt optionsprogram, sidder den hollandske biotekgeneral på en samlet ejerandel af Genmab på godt en procent.

Omsat til kroner og øre udgør den post i dag en værdi på knap 1,5 mia. kroner.

Men den historie kunne sagtens være endt helt anderledes. For et truende kollaps forårsaget af fejlslagne satsninger for trecifrede millionbeløb betød, at stikket på selskabets i dag så succesfulde kræftmiddel var millimeter fra at blive trukket.

»Vi var ved at droppe programmet tre gange. Vi havde en række udfordringer. Flere læger var ikke interesserede i at lade deres patienter indrullere i programmet, og samtidig ramte vi en turbulent tid rent finansielt. Programmet rykkede sig næsten ikke mellem 2008 og 2010. Vi var meget tæt på at stoppe udviklingen,« sagde Jan van de Winkel i et interview med Berlingske Business i 2015.