Hjælpepakke lader fortsat vente på sig: »Det er simpelthen ikke i orden, hvis pengene hænger fast i et offentligt system«

Mens det ser ud til, at både lønkompensation til virksomhederne og kompensation for omsætningstab hos de selvstændige er ved at være nået frem, lader kompensationen for faste udgifter stadig vente på sig. Erhvervsstyrelsen forventer at have færdigbehandlet ansøgninger senest 18. maj.

Erhvervsminister Simon Kollerup (S) har sat fart i udbetalingen af kompensation for lønkompensation og kompensation til selvstændige og freelancere, men dækningen af faste udgifter trækker ud. Arkivfoto. Fold sammen
Læs mere
Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Der gik ikke lang tid, fra de første hjælpepakker blev præsenteret for at holde hånden under erhvervslivet, som har fået revet store dele af sit forretningsgrundlæg væk under sig, til den første kritik begyndte at melde sig.

Hjælpepakkerne er ikke meget værd, hvis de ikke kommer ud og virker i virksomheden. Med andre ord: De 400 milliarder kroner har først værdi i det øjeblik, de står på virksomhedernes konti.

Pengene fra ansøgningerne i to af ordningerne ser ud til at være nået ud til virksomhederne, men det er ifølge en ny undersøgelse ikke tilfældet med kompensationen for faste udgifter.

Undersøgelsen fra SMVdanmark, erhvervsorganisationen for små og mellemstore virksomheder, viser, at kun 21 pct. af de adspurgte virksomheder, der har søgt kompensation for faste udgifter, har fået pengene udbetalt.

»Jeg er uforstående over for, hvorfor det skal tage så lang tid. Det er stadig udfordringen med likviditet, der slår virksomhederne ihjel, så det er simpelthen ikke i orden, hvis pengene hænger fast i et offentligt system,« siger Jakob Brandt, vicedirektør i SMVdanmark.

Medlemsundersøgelsen omfatter 10.000 virksomheder, hvoraf 22 pct. har svaret. Ud af dem har 497 virksomheder søgt eller er i gang med at søge om kompensation for faste udgifter, og kun 25 virksomheder har modtaget pengene, hvilket svarer til 21 pct. af dem, der har en ansøgning i systemet. Undersøgelsen er foretaget mellem 6. og 11. maj.

Lang sagsbehandlingstid

»Man var rigtig hurtig til at love hjælpepakkerne, men alt for langsom til at udbetale dem. Der skal betales regninger og faste udgifter, og for nogle er det enorme beløb, og så duer det ikke, at man har fået lønkompensation, hvis man er på vej ud over afgrunden på grund af de faste udgifter,« siger Jakob Brandt, og tilføjer:

»To måneder er sindssyg lang tid. En række af virksomhederne er teknisk insolvente, og de udskyder deres regninger, men de er altså konkurstruede, hvis leverandørerne pludselig kræver pengene. Det er en meget presset situation, og selv en uge er rigtig lang tid at vente.«

De, der har fået pengene, har i gennemsnit ventet i 20 dage.

Der er ellers sat fart på de andre hjælpepakker i Erhvervsstyrelsen, som står for behandlingen af ansøgningerne. Styrelsen, som har ansat 330 sagsbehandlere i vikariat til at løse opgaven, nåede de sidste dage i april at udbetale 2,6 mia. kr. i lønkompensation, mens det tirsdag kom frem, at der nu er udbetalt tre mia. kr. til selvstændige.

Erhvervsstyrelsen oplyser i en e-mail til Berlingske, at alle ansøgninger modtaget før 11. maj forventes at være færdigbehandlet senest 18. maj.

»Svarende til en sagsbehandlingstid på otte dage. Det er hurtigt for en ordning, der er så kompleks,« skriver styrelsen – hvis altså ansøgningen først er sendt 10. maj.

Revisorpåtegning

Allerede 1. maj blev der stillet spørgsmål ved kompensationen for faste udgifter. Kort forinden blev det besluttet at straksudbetale lønkompensation og kompensation til selvstændige, mens faste udgifter blev udeladt. Allerede dengang gav både SMVdanmark, Dansk Industri og Dansk Erhverv udtryk for, at der også burde sættes turbo på udbetalingen af kompensation for faste udgifter.

Samme opfordring kom også fra Venstre, der i en kommentar til beslutningen om straksudbetalingen tilføjede:

»Venstre opfordrer endvidere regeringen til også at kigge på de øvrige ordninger, herunder ordningen med kompensation for faste udgifter, med henblik på at sikre effektiv sagsbehandling og rettidig udbetaling til virksomhederne,« lyder kommentaren til det afgjorte aktstykke.

Et af de store spørgsmål ved kompensationsordningen for faste udgifter er ifølge Jakob Brandt, at man allerede i ansøgningsprocessen skal have en revisorpåtegning. Det burde lette det videre behandlingstryk, mener han:

»Man har valgt en model, hvor man understøtter revisorregninger på op til 20.000 kr. pr. ansøgning, og så laver revisoren en påtegning, som derefter skal ses efter af statslige embedsmænd. Det er helt fint, at man skal kontrollere ansøgningerne, men man kunne godt udbetale kompensationen på baggrund af revisorpåtegningen og så lave en efterkontrol,« siger Jakob Brandt.

Ikke fast defineret begreb

1. maj kommenterede erhvervsminister Simon Kollerup (S) situationen:

»Ordningen for faste omkostninger blev åbnet 8. april, og den indebærer ansøgninger for langt større beløb, end vi har på de andre ordninger. Derfor er det også et krav for at ansøge, at virksomheden får lavet en revisorpåtegning,« skrev Simon Kollerup, som tilføjede, at han var opmærksom på, at pengene ville blive udbetalt hurtigst muligt.

Erhversstyrelsen medgiver, at sagsbehandlingen er nemmere, når der er en revisorerklæring:

»Når ansøgninger bliver påtegnet af en revisor, letter det sagsbehandlingen hos Erhvervsstyrelsen, fordi Erhvervsstyrelsen ikke selv skal foretage en detaljeret gennemgang af alle virksomhedernes økonomiske forhold. Det er dog en meget omfangsrig og kompleks ordning – f.eks. er faste omkostninger ikke et fast defineret begreb. Erhvervsstyrelsens erfaringer viser blandt andet, at der kan være behov for en nærmere sagsbehandling og dialog mellem Erhvervsstyrelsen og revisorer – f.eks. for at afgrænse relevante faste omkostninger, og for at undgå fejl og svindel. Derfor vil der stadig være forhold i ansøgningen og i revisorerklæringen, som Erhvervsstyrelsen skal være opmærksomme på ifm. behandling af ansøgningen.« oplyser styrelsen.