Historisk højesteretsdom: Tidligere forsikringsdirektør uegnet til bestyrelsesarbejde

Højesteret stadfæstede fredag en dom fra landsretten om Finanstilsynets afgørelse mod den tidligere forsikringsdirektør Jens Erik Christensen, der blev påbudt at nedlægge sine bestyrelseshverv. Det er første gang, at Højesteret tager stilling til en fit & proper-sag – et princip, som har været særdeles omdiskuteret det seneste år.

Tidligere Codan-topchef Jens Erik Christensen, er nu endegyldigt erklæret uegnet til bestyrelsesarbejde i finanssektoren. Privatfoto Fold sammen
Læs mere

Fit & proper-kravene til topfolk i finanssektoren har det seneste års tid været særdeles omdiskuteret.

Nu er fit & proper-kravene for første gang blevet prøvet i Højesteret, der i en afgørelse blåstempler Finanstilsynets erklæring af tidligere forsikringsdirektør Jens Erik Christensen som ikke-egnet til at besidde bestyrelsesposter på baggrund af en sag i Husejernes Forsikring.

Det store fokus på fit & proper skyldes en række højt profilerede sager:

Da Danske Bank jagtede ny topchef efter Thomas Borgens exit, valgte bestyrelsen et åbent opgør med Finanstilsynet med indstillingen af Jacob Aarup-Andersen som ny topchef for landets største bank. Finanstilsynet, der skal godkende personer med ledelsesansvar på øverste niveau i den finansielle sektor, sagde nej med henvisning til fit & proper-princippet.

Fit & proper var igen i fokus, da Finanstilsynet efter en langvarig og opsigtsvækkende proces endelig erklærede Tonny Thierry Andersen tilstrækkelig egnet og tilstrækkelig hæderlig til at varetage hvervet som koncerndirektør i Nykredit.

Men sådan er det ikke gået for den tidligere forsikringsdirektør Jens Erik Christensen, som i 2017 ikke blev erklæret fit & proper længere. Han valgte at gå rettens vej med afgørelsen, og efter at både byretten og landsretten gav medhold til Finanstilsynet, gik sagen hele vejen til Højesteret for første gang i danmarkshistorien.

Fredag faldt der endelig dom i Højesteret, som stadfæster landsrettens dom og dermed endegyldigt erklærer Jens Erik Christensen uegnet til at varetage bestyrelsesposter.

I afgørelsen skriver Højesteret, at der ikke er grundlag for at tilsidesætte Finanstilsynets vurdering af den adfærd, som den tidligere forsikringsdirektør har udvist.

Jens Erik Christensen siger til Berlingske efter stadfæstelsen:

»Det er skuffende, men det må jeg tage til efterretning.«

Han ønsker ikke at kommentere sagen yderligere.

Fra Codan til Husejernes Forsikring

Jens Erik Christensen var i sin tid øverste direktør i forsikringskæmpen Codan, ligesom han har siddet i bestyrelsen for hæderkronede virksomheder som SAS og Falck. Årsagen til fratagelsen af licensen til bestyrelsesarbejde er dog hans tid i Husejernes Forsikring, hvor han var bestyrelsesformand.

I flere uger efter, at han var blevet oplyst om, at man skulle stoppe med at sælge forsikringer til intetanende danskere, fortsatte salget, skrev Økonomisk Ugebrev blandt andre.

Husejernes Forsikring gik konkurs og efterlod 25.000 danskere med værdiløse ejerskifteforsikringer, lød det eksempelvis. I løbet af foråret 2017 mistede han hele 12 bestyrelsesposter, herunder den sidste i Vestjysk Bank.

Ugebrevet har tidligere kortlagt forløbet, hvor striden handlede om, hvornår Husejernes Forsikring præcis fik forbud mod salg af nye forsikringer. Finanstilsynet mente, at der allerede to uger før myndighederne trådte til med et direkte påbud, lå et brev fra forsikringsselskabet bag, Gable, med et påbud.

Jens Erik Christensens advokat, Søren Lundsgaard fra Lundsgaard og Partnere, sagde dengang til til Økonomisk Ugebrev:

»Vi vil gøre gældende, at man havde ret til at få undersøgt forholdene, inden man stoppede salget. På det pågældende tidspunkt havde Gable ikke fået påbud fra nogen tilsynsmyndighed. Og indtil da havde de vel derfor retten til fortsat at sælge forsikringer.«

Søren Lundsgaard ønsker ikke at kommentere dommen fra Højesteret over for Berlingske.

Retten i Lyngby gav medhold til Finanstilsynet i afgørelsen 17. april 2018. Efterfølgende blev dommen anket og gik videre til Østre Landsret, der 19. december 2018 stadfæstede dommen. 17. januar 2020 gjorde Højesteret så det samme.