En stak knastørre dokumenter frigivet af de amerikanske sundhedsmyndigheder fungerede onsdag aften dansk tid som en form for nytårsraket, der fik en kæmpe aktiefest til at eksplodere og komme helt ud af kontrol.
Med en aktieoptur på hele 44 procent – i kroner og øre en værdistigning på over 106 mia. – fløj det amerikanske biotekselskab Biogen på få timer så højt til himmels, at investorerne for en stund må have glemt alt om nationens altomsluttende valgkaos.
Årsagen til den gigantiske kursfest skal findes i, at Biogen muligvis har fundet et effektivt våben mod den komplicerede og dødelige demenssygdom Alzheimers, der igen og igen har snydt nogle af verdens fremmeste forskere.
I mere end 15 år er ikke ét eneste nyt middel til behandling af Alzheimers sygdom blevet godkendt. Men de knastørre dokumenter fra de amerikanske myndigheder indikerer nu, at et årelangt dødvande kan blive brudt.
Baggrunden er ganske usædvanlig.
I marts 2019 trak Biogen selv stikket på et ellers lovende Alzheimers-middel, fordi en gruppe uafhængige eksperter havde vurderet, at sandsynligheden for, at det ville virke, var ganske lille.
Biogen gik med andre ord på kirkegården med sit middel og begravede det ved siden af de hundredvis af andre midler mod Alzheimers, der over årene havde knækket halsen midt i udviklingsfasen.
Den dag faldt Biogens aktie med næsten 30 procent. Selskabets mest forfærdelige aktiedag i 14 år.
Henter kisten på kirkegården
Syv måneder senere chokerede det amerikanske biotekselskab endnu en gang sine investorer ved simpelthen at tage på kirkegården for at fiske sit Alzheimers-middel op af kisten igen. Det fik selskabets aktie til at stige med næsten 30 procent.
Og her godt et år senere lyder en foreløbig konklusion fra amerikanske eksperter, at Biogens resultater med Alzheimers »er meget overbevisende«.
Det fremgår samtidig, at der er blevet fremlagt »væsentlige beviser for effektiviteten« af biotekselskabets middel. Biogens middel er et såkaldt antistof, der går under navnet Aducanumab.
Fredag skal et særligt ekspertudvalg i USA tage stilling til, om det skal anbefales, at Alzheimers-midlet bliver godkendt og kommer på markedet.
Den begivenhed skal ses i lyset af, at flere end 150 midler er stødt på grund siden 1998, når det gælder udvikling af medicin mod Alzheimers.
Et amerikansk studie har tidligere vist, at lægemiddelkandidater mod Alzheimers har en af de største fejlrater sammenlignet med midler mod andre sygdomme.
I studiet fandt forskerne frem til, at risikoen for, at en kandidat til behandling af Alzheimers sygdom ender i fiasko, ligger på 99,6 procent.
Dansk selskab satser på hajer
I Danmark er det medicinalselskabet Lundbeck, der har flest jern i ilden, når det gælder forskning i Alzheimers.
Med alt lige fra en satsning på antistoffer, strukturer fra hajer og et forskningssamarbejde med verdens bedste universitet sætter selskabet alle sejl til for at finde en løsning på en af de mest komplicerede sygdomsgåder.
Over 95 procent af alle lægemidler mod hjernesygdomme fejler, fordi hjernen bliver beskyttet af en meget effektiv forsvarsmur kaldet blod-hjerne-barrieren, der holder alle fremmede stoffer ude.
For at løse den problemstilling har Lundbeck indgået et samarbejde med britisk-amerikanske Ossianix, der råder over teknologi baseret på strukturer fra en bestemt hajart, der kan gøre behandling af hjernesygdomme langt mere effektiv.
Ved at fusionere lægemidler med antistoffer fra hajer bliver det muligt at få medicin frem til hjernen. Hajens antistof er helt grundlæggende den nøgle, der sikrer, at hjernen lukker medicinen ind bag blod-hjerne-barrieren.
Derfor kan hajens mellemkomst få betydning for, om Lundbeck kan skabe et medicinsk gennembrud inden for behandling af Alzheimers sygdom. Lundbecks hajsamarbejde er dog i så tidligt et stadie, at det fortsat er usikkert, om teknologien virker på mennesker.
Den komplicerede sygdomsgåde
Det er mere end over 100 år siden, at den tyske læge og neurolog Alois Alzheimer første gang beskrev en unormal ophobning af proteinet beta-amyloid i hjernen på en afdød kvinde. Proteinet samler sig i hjernen som såkaldt »neuritisk plak«, hvilket er et kendetegn ved Alzheimers sygdom.
Alzheimers sygdom er en ekstremt kompliceret lidelse at kortlægge, fordi den enkelte patient ofte reagerer vidt forskelligt på sygdommen. I dag ved man, at ophobning af såkaldte toksiske proteiner i hjernen kan være årsag til, at en person får Alzheimers.
Status lige nu er, at antallet af Alzheimers-patienter stiger og stiger, fordi verdens ældre lever længere.
Ifølge FN vil vi omkring år 2050 for første gang i verdenshistorien være flere verdensborgere over 65 år end børn og unge under 15 år.
Af analysen Alzheimer Report 2015, som er udgivet af den internationale paraplyorganisation Alzheimer Disease International, fremgår det, at over 130 mio. mennesker verden over vil have demens i 2050.
I Danmark er omkring 50.000 ældre i dag ramt af Alzheimers sygdom.
