»Selskaber kunne ikke hverken med henvisning til navneloven, varemærkeloven, selskabsloven eller internetdomæneloven forbydes at bruge navnet Ørsted.«

Så klar var meldingen fra Højesteret mandag, da der blev afsagt dom i navnestridssagen mellem syv efterkommere af den afdøde videnskabsmand H.C. Ørsted og energiselskabet Ørsted A/S.

Domsafsigelsen har gjort det klart, at Ørsted-selskabet fortsat kan bruge det navn, de skiftede til i 2017. Det vækker begejstring hos adm. direktør Henrik Poulsen, at der nu er »sat endeligt punktum i sagen«.

Det er dog langt fra glæde, der er at finde hos en af de syv efterkommere. Den tidligere cykelrytter Hans-Henrik Ørsted sidder tilbage med en følelse af at være blevet berøvet.

»Jeg føler, at der er kommet en ind i mit hjem og har stjålet noget af det dyrebareste, jeg ejer. Jeg har billeder af ham, jeg ved lige nøjagtig, hvor han bor, og jeg har meldt ham til politiet. Men af en eller anden grund så kan man ikke dømme ham. Jeg skal bare leve med, at det, han har stjålet, er gået tabt. Det er nok den bedste måde, jeg kan beskrive det på,« siger Hans-Henrik Ørsted.

Kl. 12 var det slut

Da klokken slog 12.00 mandag, lå domsafsigelsen klar på Højesterets hjemmeside.

I Hans-Henrik Ørsteds hjem i Lejre på Sjælland var han sammen med Søren Peter Ørsted, som er en af de andre efterkommere, der har sagsøgt energiselskabet. De afventede dommen i fællesskab.

Da de læste de afgørende linjer, brød ordene »det er løgn« ud af deres munde.

De to mænd måtte gå ind i hver sit rum, fordi de havde brug for at finde sig selv, som Hans-Henrik Ørsted forklarer det.

For det er særdeles problematisk for den gamle cykelrytter, at en virksomhed kan gå ind og bruge et slægtsnavn i en kommerciel sammenhæng.

Det er noget, der ikke kan sidestilles med de genstande, der blevet opkaldt efter den afdøde videnskabsmand, H.C. Ørsted.

»Problemet med en kommerciel virksomhed er, at det kan gå op og ned. Og det har det jo også gjort i den treårige periode, de har haft navnet. Jeg synes jo ikke, at H.C. Ørsted skal kendes for, at der er en overskrift, der lyder, at firmaet Ørsted snyder, eksempelvis. Det giver jo ikke mening. H.C. Ørstedsvej bliver ved med at være en vej. Det er en død ting, som bare har fået en hyldest. Her er det en pulserende, levende og stor mastodont af en virksomhed, som ikke kan undgå, at det engang imellem går op og ned. Det fylder for meget på en forkert måde,« siger Hans-Henrik Ørsted.

Det skaber stolthed og respekt

Det handler om principper og stolthed for de syv efterkommere, når de har valgt at tage sagen helt til Højesteret.

Da de sagsøgte virksomheden nogle år tilbage, endte sagen først hos Sø- og Handelsretten, som også gav Ørsted-selskabet medhold. Den dom valgte efterkommerne at anke.

For det betyder nemlig noget at hedde Ørsted, hvis man spørger Hans-Henrik Ørsted. Det er et navn, der er forbundet med stolthed, og som med ét skaber respekt.

»Jeg kan huske dengang, jeg i skolealderen var lidt af en rod nogle gange. Der fik jeg altid at vide af min mor: Hans-Henrik, du skal opføre dig ordentligt. Husk, du er en Ørsted. Så kom respekten, for man vidste jo godt, at han var dygtig, og han havde gjort alt det, han havde. Jeg er rigtig stolt af at hedde Ørsted. Derfor gør det også ondt, når nogle bare kommer og napper det for at bruge det kommercielt,« siger Hans-Henrik Ørsted.

I 2018 lagde flere af efterkommerne vægt på, at deres motiv ikke var at få penge. Søren Peter Ørsted udtalte dengang til Berlingske, at »det her ligger vores hjerter meget nært. Det er også en sag om værdighed«.

For Hans-Henrik Ørsted er billedet det samme. Der var ikke noget beløb, der kunne forhindre ham i at kæmpe for deres slægtsnavn til det sidste. Processen har nu stået på i tre år, og han havde ikke forestillet sig, at det ville komme til at få den betydning, det er endt med.

»De kan komme og give mig ti millioner. De får ikke det slægtsnavn, hvis vi kan gøre, hvad vi kan for det. Så der er mange step undervejs i processen, som har gjort, at man er blevet endnu mere følsom. Så det er kommet til at gøre mere ondt, end jeg havde forestillet mig for tre år siden,« siger Hans-Henrik Ørsted.

Ørsted-familien har nu tabt eneretten på navnet efter Højesterets domsafsigelse. Tilbage er der kun at håbe, at det bliver lettere med tiden.

»Jeg ved ikke, hvad jeg skal kigge frem til. Det eneste, jeg kan håbe, er, at tiden læger alle sår. Vi må se, om vi er stærke nok til at tage skyklapper på og ikke se det og lade os påvirke af det. Der er ingen anden udvej,« siger Hans-Henrik Ørsted.