Energiselskabet Ørsted får medhold fra Højesteret – familien taber eneret på navnet

Energiselskabet Ørsted har siden navneskiftet fra DONG Energy stridedes med syv efterkommere af den afdøde videnskabsmand H.C. Ørsted om brugen af navnet. Højesteret har nu afsagt dom i sagen, hvor virksomheden har fået medhold.

Virksomheden Ørsted A/S får medhold fra Højesteret i navnestriden med syv efterkommere af den afdøde videnskabsmand H.C. Ørsted (ARKIV) Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Det grønne erhvervseventyr Ørsted, der skiftede navn fra Dong Energy, får medhold fra Højestret i navnestriden med syv efterkommere af den afdøde videnskabsmand H.C. Ørsted.

De syv efterkommere sagsøgte energiselskabet i 2018, da de annoncerede navneskiftet. Efterkommerne var nemlig ikke tilfredse med, at virksomheden valgte netop deres familienavn.

Ørsted-selskabet fik medhold i navnestridigheden i Sø- og Handelsretten sidste år, men den dom ankede de syv efterkommere, hvorfor de igen stod ansigt til ansigt med hinanden i Højesteret for to uger siden.

Mandag blev dommen så afsagt, og Højesteret kom frem til det samme resultat, som Sø- og Handelsretten var kommet frem til.

Energiselskabet kan derfor fortsat gå under navnet Ørsted.

I en koncernmeddelelse kommenterer adm. direktør, Henrik Poulsen, på domsafsigelsen, hvor der nu er »sat endeligt punktum i sagen«

»Vi er meget tilfredse med, at Højesteret i sin dom giver os medhold i, at vi har ret til at bruge navnet Ørsted, og at denne sag nu er afsluttet. Vi skiftede i 2017 navn til Ørsted som en hyldest til H.C. Ørsted, som er en af Danmarks største videnskabsmænd gennem tiderne. For 200 år siden opdagede han elektromagnetismen og lagde dermed grunden til den måde, vi producerer elektricitet på i dag. Derfor synes vi, at Ørsted-navnet er det helt rigtige for vores virksomhed, og vi er glade for, at Højesteret stadfæster, at vi har retten til at bruge navnet,« siger Henrik Poulsen i meddelelsen.

Stolthed eller hyldest?

Stridigheden bygger på stolthed og principper.

Berlingske talte med flere af efterkommerne tilbage i 2018, da de valgte at stævne virksomheden.

Søren Peter Ørsted udtalte dengang, at det »var en meget stor provokation, at man gør sig synonym med Ørsted, og at det er meget krænkende«.

Men Ørsted-selskabet mener, at de har foretaget en grundig juridisk undersøgelse, inden de valgte navnet. De ser det som en hyldest til H.C. Ørsted, der opdagede elektromagnetismen.

Navnelov eller varemærke?

De to modstridende parter ramte hinanden i et juridisk spændingsfelt.

Der er omkring 400 mennesker i Danmark, der bruger Ørsted som efternavn. Her siger navneloven fra 2006, at efternavne, som bæres af færre end 2.000, er beskyttet mod at blive brugt af andre.

Patent- og Varemærkestyrelsen har dog gennem mange år haft en praksis om, at det kun er sjældne navne med færre end 30 bærere, som virksomheder ikke kan bruge som et varemærke.

Det er derfor mellem forskellige love, at der blev argumenteret for hver parts sag.

I Højesteret lagde Ørsted A/S’ forsvarer ligeledes vægt på, at man skulle skele til varemærkeloven og selskabsloven og altså ikke navneloven.

Det stod hurtigt klart, at efterkommernes advokat mente det stik modsatte.

Der var samtidig ikke meget retspraksis at henvise til på området. Det var nemlig særdeles jomfruelig juridisk jord, de to parter befandt sig på, hvorfor juristerne i Højesteret også henviste til retspraksis, der går helt tilbage til 1970.

Dommen er nu afsagt af Højesteret, og selskabet Ørsted får endnu engang medhold.