Han tryllebinder tusindvis af unge mænd med Dubai-rejser og fester på D’Angleterre. De betaler 12.000 kr. for en bid af hans verden

Kasper Knudsen driver en millionforretning med iværksætterkurser, hvor primært unge mænd kan lære at kopiere hans forretning. Flere lignende kurser dukker nu op, mens professorer i iværksætteri er skeptiske overfor fænomenet. Kasper Knudsen anerkender, at branchen har skyggesider, men afviser, at hans forretning garanterer succes.

Niels Ahlmann Olesen

På Instagram deler han billeder fra luksusrejser til Dubai og Marbella, Lamborghinier og Porscher og ikke mindst promovering af sine onlineiværksætterkurser.

Han scorer millioner af kroner på at sælge drømmen om et liv med dyre biler og økonomisk frihed til tusindvis af unge mænd.