Han sikrer, at danske virksomheder opfører sig ordentligt – her er hans løsning på omstridt forslag

Lars Frederiksen, bestyrelsesformand for Matas og tidligere topchef i Chr. Hansen, er formand for Komiteen for god Selskabsledelse. Han anfægter præmissen bag omstridt EU-forslag, som han frygter kan få langsigtede konsekvenser. I stedet peger han på en anden løsning.

Lars Frederiksen er formand for Komiteen for god selskabsledelse. Han er desuden bestyrelsesformand i Matas og tidligere topchef i Chr. Hansen. Arkivfoto: Sofie Mathiassen/Ritzau Scanpix Sofie Mathiassen

Europa-Kommissionen lægger an til at lovgive sig til et mere bæredygtigt erhvervsliv gennem et forslag, der vil være et grundlæggende opgør med den måde, virksomheder i dag driver forretning på.

Ambitionen er god, men det er en helt forkert måde at opnå mere bæredygtighed på, mener Lars Frederiksen, formand for Komiteen for god Selskabsledelse, der desuden er bestyrelsesformand for Matas og har en lang karriere i Chr. Hansen – herunder som topchef – bag sig.