Han lovede sin kone ikke at starte nye projekter – nu går Morten Strunge i luften med nyt podcastmedie

Tirsdag lanceres podcastplatformen Podimo i Danmark. Bag Podimo er blandt andre Morten Strunge, som med det nye projekt skal bevise, at han kan skabe en virksomhed, der også kan blive stor uden for Skandinavien. Spørgsmålet er, om danskerne er villige til at betale for noget, de plejer at få gratis?

Morten Strunge har en lang iværksætterkarriere bag sig trods sin unge alder. På CVet har han bl.a. Onfone, Mofibo og Plenti. Thomas Lekfeldt

For præcis et år siden indgik Morten Strunge en musketered med sin kone: Han lovede ikke at starte nye virksomheder de næste par år, lød det.

Tirsdag lancerer den 33-årige serieiværksætter, der har virksomheder som Onfone, Mofibo og Plenti på CVet, en ny podcastplatform, som skal gøre lytteroplevelsen bedre og give podcasterne mulighed for at tjene penge på et produkt, som forbrugerne i vid udstrækning er vant til at få gratis.