Han har tordnet mod elselskaber med rod i butikken. Nu er der rod i hans egen

Alles øjne er rettet mod energiselskaberne, som mildest talt har været i søgelyset den seneste tid. Tidligt torsdag morgen kunne man læse om endnu et selskab i problemer, mens direktøren holdt kortene tæt til kroppen i 24 timer.

Tillid er et nøgleord for den administrerende direktør for Ewii A/S, Lars Bonderup Bjørn. Den har en række medarbejdere brudt systematisk, og derfor er de fortid i selskabet. Joachim Ladefoged/Ritzau Scanpix (arkiv)

Da Klima-, Energi- og Forsyningsminister Lars Aagaard (M) krævede en redegørelse fra energibranchen efter trecifrede millionbonusser, blev det et nej tak fra den administrerende direktør i Ewii-koncernen.

Få rådne æbler fordærver ikke hele kurven, lød det fra Lars Bonderup Bjørn, der revsede ministerens mistænkeliggørelse af branchen.