Græsk manøvre skræmmer lyssky russiske olieskibe væk

Grækenland har tilsyneladende fundet en effektiv måde at stoppe miljøfarlige olieoverførsler mellem gamle tankskibe på.

Der foregår mange lyssky og miljøfarlige olieoverførsler på åbent hav ud for den græske kyst. Her er det en liberisk indregistreret olietanker Ice Energy (til venstre), som i maj 2022 overfører råolie fra den iranske olietanker Lana (tidligere Pegas) ud for kysten Karystos ved øen Evia. Angelos Tzortzinis/AFP/Ritzau Scanpix

Hvad gør man, når man i kikkerten tydeligt kan se, at der foregår ulovligheder lige derude på havet, hvor ophugningsparate tankskibe med tvivlsomt udstyr pumper sanktionsramt olie mellem sig, uden at man kan gribe ind?

Svaret er: Man indleder en flådeøvelse præcis dér.