Google udsætter krav om at vende tilbage til kontorerne efter ny coronaopblussen
Først i det nye år vil internetgiganten beslutte, hvornår de ansatte igen får mødepligt.

Først i det nye år vil internetgiganten beslutte, hvornår de ansatte igen får mødepligt.

Google udskyder endnu en gang tidspunktet for, hvornår de ansatte skal tilbage til kontorerne i USA og Europa. Det sker på grund af den nye omikronvariant af coronavirussen.
Internetgiganten havde ellers i august, da deltavarianten udløste voksende bekymringer, fastsat 10. januar som dato for, hvornår en stor del af arbejdsstyrken skulle være tilbage tre dage om ugen, men det er nu udskudt på ubestemt tid, skriver nyhedsbureauerne.