Google taber igen: Historisk høj bøde for misbrug af Android står ved magt
Margrethe Vestagers rekordstore bøde til internetgiganten for at presse sine konkurrenter skal afregnes ved kasse 1. Det er den anden milliardbøde på en uge til Google.

Margrethe Vestagers rekordstore bøde til internetgiganten for at presse sine konkurrenter skal afregnes ved kasse 1. Det er den anden milliardbøde på en uge til Google.

Det har udviklet sig til en usædvanlig skidt og dyr uge for internetgiganten Google, som to gange er blevet dømt til at betale store milliardbeløb i erstatning og bøde.
EUs øverste juridiske myndighed, EU-Domstolen, fastslog torsdag, at Google skal betale den kæmpebøde på 4,1 milliarder euro (30,65 milliarder kroner), som daværende konkurrencekommissær Margrethe Vestager i 2018 skrev ud som straf for, at internetgiganten havde brugt magten over mobilsoftwaren Android til at presse konkurrenter.