Google rammes af første datasag efter nye EU-regler

Det irske datatilsyn undersøger, om internetgiganten indsamler og misbruger personlige data gennem sit annonceudvekslingssystem.

Den første sag mod Google efter de nye, opstrammede databeskyttelsesregler i Europa er nu sat i gang. Arkivfoto: Alain Jocard, AFP/Ritzau Scanpix ALAIN JOCARD

For første gang har den førende tilsynsmyndighed i Europa indledt en undersøgelse af den amerikanske internetgigant Googles håndtering af persondata i forbindelse med annoncering.

Det irske datatilsyn har kastet sig over at få afklaret, om Googles annonceudveksling ulovligt indsamlet personlige oplysninger – som race, sundhedstilstand og politisk holdning – om internetbrugerne.