Google lukker luften ud af sit drømmeprojekt
En kæde på op mod 400 luftballoner, som skulle levere internetadgang til svært tilgængelige egne, bliver nu afviklet.

En kæde på op mod 400 luftballoner, som skulle levere internetadgang til svært tilgængelige egne, bliver nu afviklet.

Internetgiganten Google lukker sit meget omtalte kæmpeprojekt, hvor en ring af gigantiske, højtflyvende balloner skulle forsyne folk i svært tilgængelige områder på jorden med internetforbindelse.
Projekt Loon har været ni år undervejs men får nu luften lukket ud, fordi det har vist sig umuligt at få omkostningerne bragt så langt ned, at der er økonomi i det.