Godsejer raser mod Nykredit: De bruger »bøllemetoder«

Et længere opgør mellem banker og kunder, som handler om, at bankerne anklages for at bruge renteswap til at snyde kunderne for millionbeløb, er nu i gang. Den første strid er mellem Bregentved Gods og Nykredit, hvor anklagerne ikke just er milde.

Bregentved Gods er Danmarks største jordbesidder og lige nu i strid med Nykredit. Her ses en statue i haven ved godset. Benita Marcussen/Ritzau Scanpix

Bregentved Gods og Nykredit er for alvor røget i totterne på hinanden i Københavns Byret. Det fyger med beskyldninger, og stemningen er mildt sagt dårlig mellem de to parter.

Nykredit skal have presset godset til at forblive kunde i banken, trukket aftaler i langdrag og brugt »bøllemetoder«. Sådan lyder blot en del af beskyldningerne.

Det skriver Børsen.

Denne stridighed er blot én ud af flere i det store retsopgør om renteswap for milliarder mellem de største danske banker og deres kunder, der nu er i gang.

Forleden pointerede tidligere direktør for Bregentved Gods, Anders Dolmer, i Københavns Byret, at de følte sig afpresset i forløbet med Nykredit, da de var i gang med at forhandle med andre banker.

Striden mellem Danmarks største jordbesidder, Bregentved Gods, og Nykredit handler om, hvorvidt godset skal betale banken 102 millioner kroner for at komme ud af to renteswaps.

Hvis en kunde vil ud af en renteswap-aftale, skal kunden betale renteswappens markedsværdi. I 2020 afslørede Børsen, at markedsværdien kan opgøres på flere måder, og at bankerne konsekvent vælger en metode, der fastsætter markedsværdien til deres fordel.

Bregentved Gods meddelte deres bank i 2017, at de ville flytte alle deres forretninger fra Nykredit til Nordea, på nær to renteswap-aftaler, som Nordea ikke var interesseret i.

Dog åbnede de mulighed for, at Nykredit også kunne opsige de to, da de opsagde de andre aftaler. Det svar afventede godset i løbet af nogle dage – det kom fire måneder efter, hvor Nykredit opsagde swapaftalerne og krævede en betaling på 102 millioner kroner fra Bregentved Gods.

Bregentved mener, at beregningen er forkert, og de kun skal betale deres tidligere bank 60 millioner kroner. Derudover mener de, at banken brugte opsigelsen til et længere afpresningsforløb, hvor Nykredit tjente ti millioner kroner ved at spekulere for kundens regning, og at opsigelsen kom så sent, at den er ugyldig.

Ydermere lød det fra godsets advokat, Philip Thorsen, at det faktum, at banker kan smide en kunde ud, når kunden har opsagt andre aftaler, påvirker konkurrencen negativt.

»Man truer fra bankens side. Det svarer til at sige: Enten bliver I i butikken, ellers banker vi jer i gulvet,« sagde han, ifølge Børsen.

Bregentved Gods mener, at Nykredit brugte de fire måneder på at forsøge at få dem tilbage som kunder. Tidligere domme har vist, at den ene part i en sådan strid kan miste retten til at opsige en aftale forholdsvis hurtigt.

Men kritikken og argumenterne huer ikke Nykredit. Ifølge deres advokat, Henriette Gernaa, var forløbet »loyalt og sagligt«. Da det udløste en så voldsom konsekvens, brugte Nykredit tiden på at sikre sig, at det blev gjort på et oplyst grundlag.

Hvis Københavns Byret giver Bregentved Gods ret i deres anklager, venter et nyt sagsmål om kompensation. Får de også medhold i, at markedsværdien skal justeres, risikerer alle de store banker flere hundrede krav, der kan koste dem flere milliarder kroner, ifølge Børsens egen research.

Der falder dom i sagen 18. maj.