Global forsyningskrise rammer hidtil største danske virksomhed benhårdt: »Ingen har set noget lignende«

Den absolutte top af dansk erhvervsliv er i vidt omfang gledet let – eller endda forgyldt – gennem forsynings- og energikrisen. Onsdag stod det lysende klart, at det ikke gælder Vestas, som blev slagtet på børsen.

Vestas kæmper med stigende omkostninger, råvaremangel, flaskehalse og transportproblemer. Her ses Vestas-vindmøller i den danske havvindmøllepark Horns Rev 3. Fold sammen
Læs mere
Foto: Michael Drost-Hansen/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Intet er så skidt, at det ikke er godt for noget.

Tag bare Danmarks største virksomhed, A.P. Møller - Mærsk.

Mens et forenet dansk erhvervsliv stod på hælene og bævrede af frygt, da coronapandemien for alvor skyllede ind over verden i foråret 2020 med massive nedlukninger og annullerede ordrer, kunne transportkoncernen hurtigt ånde lettet op med udsigten til, at det forretningsmæssigt slet ikke var en dum situation.

Siden har det vist sig at være en underdrivelse. Coronakrisen udviklede sig til både forsynings- og energikrise, men Mærsk sejler penge hjem, hurtigere end de kan nå at sende skibe afsted efter flere og buldrer nu frem mod danmarkshistoriens største overskud.

Hele tre gange har topchef Søren Skou i år måtte gå til aktiemarkedet for at opjustere selskabets økonomiske forventninger. Også i selskaber som Novo Nordisk, Carlsberg, DSV, Novozymes og Pandora går det så godt, at forventningerne er blevet sendt i vejret.

Så er der egentlig nogen krise i den absolutte top af dansk erhvervsliv?

Helt bestemt.

Det stod onsdag morgen klart, da det blev verdens største vindmølleproducent Vestas’ tur til at offentliggøre regnskabstal for årets tredje kvartal.

Tallene er hårdt præget af forsyningskrisen, som lagde Vestas-aktien til rette til en omgang gedigne tæsk på børsen onsdagen igennem. Aktierne endte med at falde 18,2 procent.

Godt nok har Vestas tjent 915 millioner kroner på bundlinjen i tredje kvartal. Men det er mindre end halvdelen af de 2.158 millioner kroner, som selskabet kunne notere sig af overskud i samme periode 2020.

Samtidig måtte Vestas-topchef Henrik Andersen for anden gang i år gøre det modsatte af mange af kollegerne i det danske C25-indeks – nemlig nedjustere Vestas’ økonomiske forventninger til 2021.

Selskabets finansdirektør, Marika Fredriksson, fortæller, at vindmøllegiganten er hårdt ramt af en giftig cocktail af råvaremangel, stigende priser, voldsomme fragtrater (dem, som Mærsk tjener styrtende på, red.) og transportproblemer.

»Det har været en udfordring gennem hele 2021, men er accelereret meget, og vi ser det fortsætte ind i 2022. Vi har logistikudfordringer, mangler råvarer og oplever en ekstrem inflation i omkostningerne,« siger Marika Fredriksson.

Det virker ret dramatisk?

»Ja. Det er også unprecedented. Ingen har set noget lignende tidligere. Uanset hvor vi kigger hen, er det svært. Det er en helt, helt unik situation. På en negativ måde.«

Marika Fredriksson peger dog på, at situationen er den samme i andre industrivirksomheder, hvad angår transportproblemer og komponentmangel.

»Vi har gjort et godt stykke arbejde både med effektiviseringer og forhandlinger med vores leverandører. Men med den modvind, vi står i, kan det ikke kompensere. Omkostningerne skifter simpelthen fra uge til uge. På få uger kan vi pludselig have en helt anden margin på vores projekter, end vi havde regnet med. Det er bare sådan, verden ser ud,« siger hun.

Ørsted reddet af høje priser

Også energikæmpen Ørsted gjorde onsdag status for tredje kvartal.

Her er forsynings- og energikrisen omvendt med til at holde hånden under selskabet, som er ramt af, at det i en længere periode simpelthen ikke har blæst ret meget, hvorfor virksomhedens mange vindmølleparker har produceret mindre strøm end forventet.

»Vi er rigtig glade for at se, at vi har en forretningsmodel, hvor vi egentlig har en afdækning af vindrisikoen. Når vinden er lav, bliver elpriserne høje, og det betyder, at der kommer mere gang i vores biomassefyrede kraftværker, som kan kompensere og tjene gode penge,« forklarer finansdirektør Marianne Wiinholt.

De ekstraordinært gode resultater for kraftvarmeværkerne kommer samtidig med en høj indtjening fra Ørsteds gasforretning.

»Vi har aldrig før set en situation som den sidste periode. Hvis vi kigger på de mange seneste spikes i gasprisen, er de bittesmå udsving i forhold til det, vi har set på det seneste. Vi har haft alle mand på broen for at styre os igennem, og vi er kommet rigtig godt igennem det, hvilket vi er meget glade for,« siger Marianne Wiinholt.

Da børsen lukkede, var Vestas-aktien faldet med 18,2 procent. Ørsted fik også en kurslussing – om end en noget mindre af slagsen – med et fald på godt fire procent.