Fremtiden er på spil for konsolproducenterne: Presset af gratis spil

Spillekonsolbranchen går i priskrig mod de stadig flere gratis spil, som betyder, at deres indtægter skal komme helt andre steder fra end ved at sælge den hardware, som spillene afvikles på. Senest har Sony skåret en bid af prisen på sin PlayStation 5 i forsøget på at holde fast på sin del af kagen.

Spilelskere fravælger de dyre store spiltitler og kaster sig i stedet over gratis spil som det populære »Fortnite«. Det presser producenterne af de klassiske spillekonsoller. C.J. Gunther/EPA/Ritzau Scanpix

Der er enorme penge i spil, men spillernes smag er ved at ændre sig, og det giver udfordringer for producenterne af de klassiske spillekonsoller. Senest har Sony sat prisen på sin PlayStation 5 ned for at holde fast i sit marked.

Virtuelt udstyr som våben i det populære spil »Fortnite« og abonnementer på spiltjenester som Microsofts Game Pass er nemlig blevet lige så vigtige for konsolproducenterne som de enkeltstående spil, som de hidtil har tjent deres penge på.