Forsvundet internetmagnat dukker op efter tre måneder

Stifteren af den kinesiske internetgigant Alibaba, Jack Ma, viser sig for første gang, siden myndighederne slog ned på hans forretningsimperium.

Rigmanden Jack Ma har ikke været set siden oktober, efter at han kritiserede de kinesiske myndigheder. Aly Song/Ritzau Scanpix

Efter næsten tre måneders forsvinden er kinesisk rigmand, Jack Ma, dukket op. Det sker midt under myndighedernes granskning af hans forretningsimperium.

Den 56-årige stifter af internetgiganten Alibaba og en af Kinas rigeste mænd talte onsdag i en video, der blev lagt online af Tianmu News, der er en del af det statslige nyhedsmedie Zheijiang Online, som har hjemme i samme by, som Alibaba har hovedsæde i.