Finanstilsynet kritiserer i kraftige vendinger Danske Banks håndtering af hvidvasksagen, og det får tilsynets formand, Henrik Ramlau-Hansen, der også er tidligere finansdirektør i landets største bank til at trække sig.
Hvidvasksagen i Danske Bank får nu yderligere konsekvenser. Den tidligere finansdirektør i banken, Henrik Ramlau-Hansen, trækker sig som formand for Finanstilsynet. Det meddeler han selv i kølvandet på offentliggørelsen af kraftig kritik fra netop tilsynet af Danske Banks håndtering af hvidvasksagen i Estland.
»Af respekt for, at der ikke må herske den mindste tvivl« om Finanstilsynets position, lyder det, har Henrik Ramlau-Hansen meddelt erhvervsminister Brian Mikkelsen, at han ønsker at trække sig som formand i forlængelse af Finanstilsynets rapport om Danske Bank.
»Finanstilsynets kritiske rapport af Danske Banks håndtering af en række forhold i Estland er på sin vis det bedste bevis på Finanstilsynets uafhængighed. Som tidligere medlem af ledelsen i Danske Bank tager jeg min del af ansvaret, og jeg ønsker på ingen måde, at min rolle som formand for Finanstilsynet skal spille nogen som helst rolle i den efterfølgende diskussion af Danske Banks håndtering af sagen,« udtaler han i en pressemeddelelse.
Frem til 1. april 2016 var Henrik Ramlau-Hansen økonomidirektør og medlem af direktionen i Danske Bank, hvor han blandt andet i en periode var den øverste ansvarlig for, at banken efterlevede gældende lovgivning (compliance).
Siden 1. oktober 2016 har Henrik Ramlau-Hansen haft plads i Finanstilsynets bestyrelse, hvor han som formand skulle være med til at træffe afgørelser i »sager af principiel karakter, eller som har videregående betydelige følger«, som det fremgår af tilsynets hjemmeside – og dermed skal han også være med til at beslutte, om større og principielle sager skal meldes til politiet.
Henrik Ramlau-Hansen har tidligere sagt til Berlingske, at han i overensstemmelse med Finanstilsynets regler havde erklæret sig inhabil i sager, der omhandler hans tid i banken.
I dag, torsdag, kom tilsynet så med en 27 sider lang rapport, som resultat af at have undersøgt Danske Banks ledelses og ledende medarbejderes rolle i sagen relateret til den tidligere portefølje af non-resident kunder i bankens filial i Estland. Det førte en kraftig kritik, otte påbud, og at banken som minimum skal lægge fem milliarder kroner ekstra til side for at øge deres kapitalsikring.
Og som en yderligere konsekvens betyder rapporten også, at Henrik Ramlau-Hansen ikke længere vil sidde på formandsposten i tilsynet. Han erkender videre, at der i hans tid i banken burde have været reageret hurtigere på sagerne i den estiske filial.
»Jeg synes personligt, at jeg som tidligere CFO i Danske Bank har ageret grundlæggende helt igennem professionelt, men det havde været ønskeligt, om der var reageret hurtigere og kraftigere. Det er dog vigtigt at pointere, at der blev reageret og ageret på både Whistlebloweren, kritiske revisionsrapporter og at hele bankens compliance set-up blev styrket i perioden, men desværre ikke tilstrækkeligt,« siger han.
