For under to år siden fejede regeringen det af banen med Georg Gearløs-kommentar – tirsdag begynder slagsmål om at gøre den til virkelighed

»Der findes ikke noget sted i verden, der har introduceret sådan en Georg Gearløs-agtig model.«

Sådan lød den kontante afvisning af ideen om en høj, ensartet CO₂-afgift fra klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S) i Børsen i maj 2020. Siden er der løbet en del vand i åen.

Tirsdag klokken 11.00 præsenterer et ekspertudvalg nedsat af regeringen med topøkonom og tidligere overvismand professor Michael Svarer fra Aarhus Universitet i spidsen ifølge Berlingske oplysninger en lille håndfuld modeller for, hvordan en CO₂-afgift for industri og erhverv samt aktiviteterne i Nordsøen kan skrues sammen, så både klimaet og de danske virksomheder overlever.

Foreløbig er intet sluppet ud om ekspertudvalgets konklusioner, men ifølge Berlingskes oplysninger er udvalget nået frem til flere forskellige modeller, som har det til fælles, at afgiftsniveauet ligger betydeligt under det niveau på 1.200 til 1.500 kroner, som debatten indtil nu har handlet om.

Sådan redder vi Aalborg Portland

I en model er afgiftsniveauet i 2030 for virksomheder, der ikke er omfattet EUs kvotesystem, lagt omkring det nuværende niveau for EUs CO₂-kvoter. En CO₂-kvote handles i øjeblikket til omkring 95 euro eller godt 700 kroner. Virksomheder, der allerede er underlagt kvotesystemet skal have et nedslag i afgiften på 50 procent, men fortsat betale EUs kvoteafgift. Provenuet fra afgiften skal blandt andet bruges til et nedslag i selskabsskatten.

En anden model ligner ifølge Berlingskes oplysninger til forveksling den første, men her slipper nogle af de mest klimabelastende – dem, der blandt andet fremstiller cement, isoleringsmateriale og teglsten – med end endnu lavere CO₂-afgift, end de øvrige kvotebelagte virksomheder. Dette betyder, at Danmarks største CO₂-udleder, Aalborg Portland, slipper billigere end i den første model.

Her skal provenuet blandt andet gå til tilskud til teknologier til CO₂-fangst.

En tredje model opererer med et noget mindre afgiftsniveau, mens der er et betydeligt nedslag for de kvotebelagte brancher og for virksomheder som Aalborg Portland. Også her skal der ifølge Berlingskes oplysninger ydes en form for tilskud til CO₂-fangst.

Hvilke forudsætninger modellerne bygger på, og hvilke omlægninger af energiafgifter ekspertudvalget anbefaler, bliver først afsløret tirsdag, når Michael Svarer sammen med udvalgets øvrige eksperter præsenterer de mulige scenarier for at indføre en CO₂-afgift.

Berlingske har været i kontakt med Michael Svarer, som ikke ønsker at udtale sig forud for pressemødet tirsdag klokken 11.

Udover Michael Svarer består ekspertudvalget af Peter Birch-Sørensen, der er professor i økonomi ved Københavns Universitet (KU), Claus Thustrup Kreiner, professor i økonomi ved KU, Mette Termansen, der er professor i klima- og miljøøkonomi ved KU, Joan Faurskov Cordtz, partner som er hos PwC og skatteekspert samt Susanne Juhl, der er uafhængig konsulent.

Lavere CO₂-afgift er ikke uambitiøs

At ekspertudvalget tilsyneladende ser ud til at lande på en CO₂-afgift, som ligger betydeligt under de 1.200 og 1.500 kroner, som henholdsvis Det Miljøøkonomiske Råd og Klimarådet tidligere har foreslået, vil ikke være overraskende. Og det er heller ikke et udtryk for manglende ambitionsniveau.

Det forklarer Anne Højer Simonsen, vicedirektør og leder af Dansk Industris klimapolitiske enhed.

Hun understreger, at hun ikke har set ekspertudvalget udspil og derfor ikke kender de konkrete afgiftsniveauer.

»De høje beløb har fyldt meget i debatten. Man skal være opmærksom på, at både de 1.500 kroner, som Klimarådet har foreslået, og de 1.200 kroner, som Det Miljøøkonomiske Råd foreslog, er beregnet på et tidspunkt, hvor der endnu ikke var indgået aftaler om blandt andet transportsektoren og landbruget. Derfor var der dengang brug for en højere afgift for at nå i mål med reduktionerne i 2030,« forklarer Anne Højer Simonsen.

Da Miljøøkonomisk Råd offentliggjorde den seneste rapport, som handler om beskæftigelseskonsekvenserne af en CO₂-afgift på 1.200 kroner, understregede rådet på side tre i rapporten, at de 1.200 kroner er udregnet efter et behov for at reducere Danmarks CO₂-udledning med cirka 20 millioner ton. Siden da er der indgået en række politiske aftaler om vejtransport, grøn skattereform og omstilling af landbruget, hvilket betyder, at reduktionsbehovet nu er opgjort til omkring ti millioner ton.

»De ændrede fremskrivninger kan betyde, at der er behov for en anden afgift end 1.200 kroner per ton CO₂ i 2030 for at opnå 70 procentmålsætningen. Beregningerne i denne rapport tager dog udgangspunkt i en ensartet beskatning på 1.200 kroner pr. ton CO₂,« skriver vismændene.

En reform med mange dilemmaer

Hvis man medregner de reduktioner, som er aftalt inden for transportområdet, og de forventede reduktioner i landbruget, er det ikke længere nødvendigt at sætte CO₂-afgiften så højt for at nå målene.

»Klimarådets beregninger er et par år gamle. Derfor er det ikke urealistisk, hvis ekspertgruppen er nået frem til et lavere afgiftsniveau. For os er der tale om en balance mellem afgifter på den ene side og tilskyndelser på den anden side. Vi har peget på, at EUs kvotepris, som i dag ligger på 95 euro (godt 700 kroner, red.) er et godt udgangspunkt,« siger Anne Højer Simonsen.

Dansk Industri har sammen med en række andre erhvervsorganisationer siddet i en følgegruppe til ekspertudvalget og har her forsøgt at gøre opmærksom på de dilemmaer, som DI mener, at en model for en CO₂-afgift skal tage højde for.

»Vi har i dag en manko på CO₂-regnskabet for 2030 på helt præcis 9,4 millioner ton. Et centralt spørgsmål er, hvor stor en del af den manko der skal komme fra industrien og aktiviteterne i Nordøen. Det centrale dilemma er, hvordan man laver en balance mellem afgifter og andre greb end afgifter, som tilskud og CO₂-fangst. Og endelig er der et dilemma omkring omstillingshastigheden, for hvor hurtigt vil man anbefale, at virksomhederne skal gå til værks,« spørger Anne Højer Simonsen.

Løber politikerne skrigende væk?

I både Dansk Industri og landets anden store erhvervsorganisation, Dansk Erhverv, afventer man ekspertudvalgets anbefalinger med spænding.

Ifølge klimapolitisk chef i Dansk Erhverv Ulrich Bang er tirsdagens rapport fra ekspertudvalget afgørende for, hvordan en ensartet dansk CO₂-afgift bliver skruet sammen.

»Vores største frygt er, at politikerne løber skrigende væk, når omfanget af en grøn skattereform går op for dem. Vi håber, at man bredt i Folketinget tager ansvar og har politisk mod til at gøre det, der skal til,« siger Ulrich Bang.

Han glæder sig til, at regeringen kommer med et konkret forhandlingsudspil, som både viser vejen til et grønnere og rigere Danmark.

»Virksomhederne har brug for klarhed, så de kan træffe de nødvendige grønne investeringsbeslutninger. Vi har brug for en ambitiøs grøn skattereform, der både gør Danmark grønnere og rigere. Øget velstand er en forudsætning for velfærd, og det er afgørende for en socialt balanceret grøn skattereform,« siger Ulrich Bang.

Siden klimaminister Dan Jørgensen kom med sin udtalelse om en Georg Gearløs-agtig CO₂-afgift, er regeringen blevet mere positivt stemt over for at beskatte CO₂-udledning mere ensartet end i dag.

I sin nytårstale i år forklarede statsminister Mette Frederiksen (S), at der i år vil blive truffet »beslutning om en ny og ambitiøs afgift på CO₂«.

Udgangspunktet er enkelt, sagde statsministeren:

»Det danske princip om, at de bredeste skuldre skal bære mest, skal også gælde i den grønne omstilling: Hvis du udleder CO₂ – så skal du betale. Det er det mest rimelige.«

Rapporten med anbefalingerne er den første af to rapporter. Den anden skal efter planen komme sidst på året og indeholde anbefalinger til om og i givet fald, hvordan landbruget kan blive underlagt en CO₂-afgift.