Efter en række hårde år under coronapandemiens sorte skyer ser det nu lysere ud for Københavns Lufthavn.
Passagererne er stort set vendt tilbage, omsætningen er fordoblet, og der er igen sorte tal på bundlinjen. I 2022 tjente Københavns Lufthavn således 257 millioner kroner før skat, viser årsregnskabet.
Det er første gang siden coronapandemien, at lufthavnen har overskud, og det er dermed lykkes at komme igennem opstarten efter pandemien på »fornuftig vis«, fortæller topchef i Københavns Lufthavn, Thomas Woldbye, i et interview med Berlingske.
Men alligevel truer en række store udfordringer.
Indtjeningen ligger langt under før pandemien, hvor overskuddet lå på den gode side af en milliard kroner om året.
Og hvor der i 2022 var 22,1 millioner rejsende om året, lå niveauet før krisen på 30 millioner. Samtidig er der under corona oparbejdet en gæld på mere end to milliarder kroner.
»Vi slæber stadig en stor gæld fra corona efter os, som vi skal rette op på. Både en reel gæld, vi skal betale tilbage, men også rent investeringsmæssigt, hvor vi i 2023 igen kommer til at bruge flere penge, end vi tjener. Det skyldes, at det er blevet dyrere at drive lufthavn siden corona, men også de nødvendige investeringer,« siger han og fortsætter:
»De investeringer skal vi afholde, og der bliver 2023 et hårdt år, fordi vi kommer til at bruge flere penge, end vi tjener. Det kan vi ikke blive ved med, og derfor bliver vi nødt til at gøre noget ved taksterne, som brugerne af lufthavnen betaler.«
Unik position er truet
Netop de takster er ifølge Thomas Woldbye afgørende for, om Københavns Lufthavn kan beholde sin unikke position som central hub i den nordeuropæiske luftfart.
De takster, som lufthavnen kan tage fra flyselskaberne, er reguleret af myndighederne. I begyndelsen af coronakrisen blev det besluttet at låse taksterne for at give flyselskaberne en bedre mulighed for at komme igennem vanskelighederne.
»Vi kører på den tidligere takstaftale nu, og den giver ikke det nødvendige finansielle råderum til på lang sigt at afholde de investeringer, vi bliver nødt til at afholde. Det er der, vi er, og det er det, vi kommer til at arbejde med i 2023. Vi håber på, vi lander en fornuftig aftale fra 2024 og frem,« siger lufthavnschefen.
Det er ifølge Thomas Woldbye nødvendigt at få forhandlet taksterne op, fordi lufthavnens omkostninger er steget betydeligt:
»Der er den generelle inflation og mere regulering fra EU, som vi skal bruge penge på. Vores renter stiger, og så er de priser, der blev sat sidste gang, meget lave, også når man sammenligner med andre lufthavne.«
Udfordringer venter forude
Thomas Woldbye håber på, at lufthavnens indtjening kommer tilbage på samme niveau som som før coronaepidemien. Men det afhænger både af, hvilke takster lufthavnen kan forhandle på plads, og passagertallet, understreger han.
I år håber han på, at lufthavnen kan få over 25 millioner passagerer, men det er forbundet med stor usikkerhed.
»Der er krig i Ukraine, potentiel recession, der er inflation og mange andre ting. De her tal er behæftet med enorm usikkerhed, men som det ser ud, ser vi måske ud til at nå op på 30 millioner igen i 2026,« siger Thomas Woldbye.
Baseret på et passagertal på 25 millioner vil det give et resultat på mellem 150 og 200 millioner kroner, fortæller han.
»Vi regner desværre med, at der bliver et negativt cash burn i de indeværende år på grund af de stigende investeringer, som vi skal afholde. Det er en udfordring. Vi er lykkes med at holde igen i 2022, men det kan vi ikke blive ved med. Vi skal investere i fremtiden, og der er et hul der, vi skal have dækket,« siger Thomas Woldbye.
