For første gang nogensinde: Danskernes bankbøger runder vild milepæl

Danskernes opsparing i banken har sat nye rekorder under coronakrisen. Indlånet har passeret en billion kroner – eller 1.000 milliarder kroner, viser nye tal fra Nationalbanken. Men der er en bagside ved at have for mange penge stående.

Danskernes formue er vokset med 168 milliarder kroner under coronakrisen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Ólafur Steinar Gestsson/Ritzau Scanpix

Danskerne har rekordmange penge stående i banken.

Ved udgangen af oktober nåede danske privatkunders samlede indlån op på 1.020 milliarder kroner. Dermed rundede bankindlånet for første gang en billion kroner, altså den famøse grænse på 1.000 milliarder kroner. Det viser nye tal fra Nationalbanken.

»Danskernes bankindlån krydser en historisk milepæl i oktober,« som privatøkonom Brian Friis Helmer fra Arbejdernes Landsbank konstaterer det.

Bankindlånet har haft kurs mod grænsen på 1.000 milliarder kroner i et stykke tid. Siden coronakrisens indledning er bankindlånet steget med godt 56 milliarder kroner.

»Det fortæller historien om, at danskerne overordnet set har sparet op under coronakrisen. Det skyhøje bankindlån bærer på flere forklaringer med begrænsede forbrugsmuligheder, smittefrygt, et buldrende boligmarked og nu også feriepenge som hovedårsager,« lyder det fra Brian Friis Helmer.

Feriepengeeffekt

Alene i oktober øgede danskerne deres indlån med hele 28,6 milliarder kroner. Stigningen er godt hjulpet på vej af den ekstraordinære udbetaling af indefrosne feriepenge, påpeger Nationalbanken og en række økonomer.

»Det er uden tvivl den massive udbetaling af de tre ugers indefrosne feriepenge, der nu har skubbet danskernes indlån op over 1.000 milliarder kroner,« vurderer Tore Stramer, cheføkonom i Dansk Erhverv.

GRAFIK

Optøede feriepenge får indlånet over billionen

Danske privatkunders samlede indlån nåede ved udgangen af oktober op på 1.020 millarder kroner.

Ifølge ATP bestilte omkring 2,1 millioner borgere i løbet af oktober feriepenge for knap 47 milliarder kroner. Det svarer til godt 32 milliarder kroner efter skat.

Udbetalingen har sat fut i danskernes forbrug. I oktober steg salget af tøj eksempelvis med hele 13,5 procent i forhold til måneden før, men mange danskere har altså også valgt at lade en stor del af pengene stå uberørt på bankbogen.

Derudover viser nye tal fra Nationalbanken, at vi optager flere boliglån, i takt med at boligpriserne buldrer derudad. I oktober udgjorde det samlede realkreditudlån til boligejerne godt 1.707 milliarder kroner, hvilket er 38 milliarder kroner mere end i februar, hvor den første dansker blev diagnosticeret med coronavirus. Samtidig er der en tendens til, at stadig flere boligejere vælger at afdrage på deres lån.

Tidligere på pension

At vi generelt sparer mere op nu end tidligere, vidner om ændrede økonomiske vaner blandt danskerne, hvor vi er blevet mere forsigtige og tilbøjelige til at lægge penge til side, vurderer Carsten Holdum, forbrugerøkonom i PFA.

»På den korte bane handler det blandt andet om, at mange gerne vil have, at der skal være noget at stå imod med, hvis man for eksempel skulle miste jobbet eller på anden vis møde økonomiske udfordringer i turbulente tider som den, vi oplever i øjeblikket,« siger han og fortsætter:

»Og på den længere bane kan den øgede opsparing til pension blandt andet ses som udtryk for, at danskerne generelt har faldende forventninger til folkepensionen og efterlønnen og derfor i stigende grad tager ansvar for deres egen opsparing – også med henblik på selv at kunne vælge, hvornår man vil gå på pension.«

Negative renter i bankerne

Der er dog også en bagside ved at have for mange penge stående i banken. I Danmark har bankerne over en bred kam sænket deres grænse for, hvornår deres privatkunder skal betale negative renter, fordi indlån, som ikke lånes ud til andre kunder eller på anden vis placeres til højere rente end indlånsrenten, isoleret set er en udgift for bankerne.

Sydbank og BankNordik har valgt at sænke deres indlånsgrænse helt ned til 100.000 kroner. Alt derover skal der betales 0,6 procent i minusrente af.

I Jyske Bank har grænsen for negative renter for privatkunder siden maj lydt på 250.000 kroner, fra nytår skal privatkunder i blandt andre Danske Bank, Nykredit og Nordea ligeledes betale penge for at have mere end 250.000 kroner stående i banken, og det samme gælder fra 1. februar for Lån & Spars kunder.

Konkret har hver enkelt dansker fra olding til spæd i gennemsnit knap 175.000 kroner stående i banken. Det er dog værd at bemærke, at indlånet er relativt skævt fordelt. Tal fra Danmarks Statistik viste tidligere i år, at én procent af de danske privatkunder stod for ca. 21 procent af det samlede indlån i bankerne.

Ifølge Hans Peter Christensen, direktør i rådgivningshuset Uvildige.dk kan være klogt at have en buffer, så man selv har pengene til at udskifte hvidevarer, udbetaling til bil eller den næste ferie. Alternativerne er investering i eksempelvis værdipapirer eller ejendomme, påpeger han.

»Der kan findes noget for en enhver smag. Det vigtigste er, at man ikke overvurderer sin egen risikotolerance og sine egne evner til at find noget, der har et ekstraordinært godt forhold mellem afkast og risiko,« siger Hans Peter Christensen.