»Jeg tror, at opsparingerne bliver forøgede, men forbruget vil også stige«

Efter alt at dømme vil danskerne lade omkring halvdelen af de feriepenge, der er på vej, gå til forbrug, mens resten vil blive sparet op. Her er en privatøkonoms bud på, hvordan danskerne vll håndtere de indefrosne feriepenge, der er på vej til dem.

Der er lagt op til, at dine opsparede feriepenge skal være med til at sparke gang i økonomien efter coronakrisen. Mange venter dog at bruge dem i udlandet. Fold sammen
Læs mere
Foto: Jens Nørgaard Larsen

Der er i gennemsnit knap 20.000 kroner på vej til danskere med feriepenge på kontoen.

De skal sparke økonomien i gang efter coronakrisen, men ifølge erfaringer fra tidligere store engangsudbetalinger er det i bedste fald kun 60 kroner for hver 100 udbetalte kroner, der bliver brugt.

Resten spares op, og privatøkonom Louise Aggerstrøm Hansen fra Danske Bank tror endda, at det kun bliver halvdelen af pengene, der bliver brændt af som forbrug.

Danskernes opsparing slår i forvejen rekord efter rekord, og det taler ifølge privatøkonomen for, at danskerne er meget tilbøjelige til at spare endnu mere op.

»Men det faktum, at danskerne i gennemsnit sparer meget op i forvejen, gør også, at de ikke har noget stort behov for mere opsparing. Men jeg tror, at opsparingerne bliver forøgede, men forbruget vil også stige,« siger hun.

Der er dog en ubekendt faktor i denne omgang, påpeger hun.

»Vi har en fortælling om samfundssind i øjeblikket, og der har vi ikke erfaring med, hvilken effekt det får.«

Cheføkonom Helge Pedersen fra Nordea vurderer, at der ud af de 60 mia. indefrosne feriekroner bliver omsat 20 mia. kroner efter skat til privatforbrug.

Men han tvivler på, at danskerne begynder at bruge pengene på forhånd, ligesom han kalder det usikkert, om danskerne har brug for at få pengene ud til forbrug.

»Det er vores vurdering, at mange danskere er særdeles velpolstrede økonomisk. Blandt andet er husholdningernes indlån i pengeinstitutterne steget med omkring 65 mia. kroner over det seneste år,« skriver han i en kommentar.

Fornuftig brug af pengene

Louise Aggerstrøm Hansen peger også på mindst én meget fornuftig måde at bruge pengene på – som dog ikke vil gavne landets samlede økonomi:

»Hvis du har forbrugslån med høj rente, så kan det være en god idé at nedbringe gælden. Så sparer du renters rente. Så før du forbruger mere, så betal kviklån af. Derudover afhænger det helt af, hvordan din økonomi i øvrigt hænger sammen, og hvad der giver dig glæde ved at bruge penge på,« siger Louise Aggerstrøm Hansen.

Men økonomerne er lidt på herrens mark, når de skal vurdere, hvad danskerne vil bruge de ekstra penge på.

»Vi ved det ikke rigtig, for det har tidligere været svært at måle på individniveau. Men jeg forestiller mig, at en del vil gå til reparationer og renovering af boligen. 10.000- 20.000 kroner varmer meget, hvis du eksempelvis vil have malet. Og det er virkelig det, folk har fået smag for under coronakrisen. Byggemarkeder og malerforretninger er ikke ramt af coronakrisen,« siger hun.

Ikke normale omstændigheder

Normalt ville hun også forvente, at en stor del af pengene ville gå til rejser, som er et udbredt svar, når danskerne bliver spurgt om, hvad de ville bruge et stort beløb til.

»Men det er ikke normale omstændigheder. Det er andet end økonomien, der afholder os fra at rejse,« siger Louise Aggerstrøm Hansen.

Men hun forventer, at en del af pengene vil gå til ekstra luksus såsom at gå ud at spise noget mere samt lækrere dagligvarer.

»Ting, der kræver flere penge som køb af sommerhuse og biler, hvor du får et tilskud til udbetalingen, kan også være en mulighed. Så nogle køber ny bil nu og ikke om et halvt år,« siger hun.

Overskuddet af feriepengene skyldes overgangen til et nyt feriesystem, hvor feridedage opspares og kan bruges løbende. Men i overgangen til det nye system opsparer danskere i job fra september 2019 til udgangen af august i år fem ugers ferie.

Ifølge Danske Bank har en dansker med en gennemsnitlig indkomst udsigt til cirka 19.000 kroner efter skat i feriepenge til august.

Beløbene rækker eksempelvis fra 9.000 kroner efter skat ved en årsindkomst på 200.000 kroner til over 32.000 kroner for de mest vellønnede med en årsløn på en million kroner.