På tværs af Europa er både regeringer, borgere og virksomheder i gang med at ruste sig til en vinter, hvor leverancerne af gas fra et utilregneligt Rusland med præsident Vladimir Putin i spidsen vil være behæftet med enorm usikkerhed.
Som et led i forberedelserne er EU-landene tirsdag blevet enige om på frivillig basis at reducere brugen af gas med 15 procent. Samtidig er energiministrene blevet enige om at indføre en særlig nødsituation kaldet »union alert«, hvor det vil blive obligatorisk for landene at reducere forbruget.