Flugten fra WhatsApp fortsætter efter datadeling med Facebook

Stigende bekymring for, hvordan man bevarer kontrollen over sine private data, har fået konkurrerende beskedapper som Telegram og Signal, der krypterer al kommunikation, til at skyde i vejret. Medstifter af WhatsApp er med i front. Lukningen af Donald Trumps konti på Facebook og Twitter skaber frygt for, at ekstremister nu vil gemme sig, og har medført nye krav om at give myndighederne en »bagdør« til den krypterede kommunikation.

Myndighederne frygter, at ekstreme grupper vil søge mod gratis krypterede tjenester som Signal og Telegram, efter at Facebook, Twitter og Googles YouTube har udelukket USAs afgående præsident, Donald Trump. Arkivfoto: Leah Millis/Reuters/Ritzau Scanpix Fold sammen
Læs mere

Flugten fra det Facebook-ejede WhatsApp fortsætter efter udmeldingerne om, at WhatsApp vil begynde at dele brugerdata med sin børsnoterede ejer, Facebook. Det skaber bekymringer for privatlivets fred, og en af medstifterne af WhatsApp, som sagde op i 2018, er med i front.

WhatsApp, der hidtil har levet højt på at beskytte persondata gennem kryptering af al kommunikation, ændrede 6. januar sine brugerbetingelser, så Facebook vil få adgang til personlige oplysninger som kontakter, placering, finansielle oplysninger og brugerdata.

Reaktionen kom straks. Folk strømmede til de to konkurrenter Signal og Telegram, der er lige så lette og genkendelige at bruge. De er nu de mest hentede mobilapper i verden.

Aktivister og kendte: Skift nu

I Hongkong har aktivister og kendisser opfordret folk til at droppe WhatsApp, som ifølge Nikkei Asia bruges af nærved 80 procent af bystatens befolkning. Tesla-medstifter Elon Musk skrev på Twitter »Brug Signal«, og også Twitters stifter, Jack Dorsey, har slået et slag for Signal.

Signal, som Edward Snowden brugte til sin kommunikation, da han afslørede amerikanske efterretningstjenesters omfattende og også ulovlige aflytning og overvågning, leverer væg til væg-kryptering, så udelukkende afsender og modtager af beskeder og opkald kender indholdet af kommunikationen. Telegram har også mulighed for at kryptere kommunikationen, men er også blevet populær på grund af sine gruppechatrum, hvor man kan diskutere forskellige emner, også offentligt. USAs afgående præsident, Donald Trump, har en offentlig gruppe i Telegram.

Signal har hele denne uge ligget som den mest hentede mobilapp i USA til både iPhones/iPads og Android-telefoner, mens Telegram var nummer to, viser tal fra analysefirmaet App Annie, der følger mobilmarkedet tæt. I Apple-verdenen ligger de dermed foran videokonferenceappen Zoom og Googles YouTube, mens de i Android-verdenen efterfølges af internetbrowseren DuckDuckGo, der ligeledes har stort fokus på privatlivets fred.

I Sverige er Signal også den mest hentede Android-app, mens den er nummer fire til iPhones.

Millioner af nye brugere hver dag

Telegram, der har hovedsæde i Dubai, meddelte onsdag, at man nu har passeret 500 millioner aktive brugere på verdensplan. På tre dage i denne uge er der kommet 25 millioner flere brugere til. Signal, hvis hovedsæde ligger i Silicon Valley i Californien, fik alene mandag i denne uge 1,3 millioner nye brugere.

»Hele verden synes nu at forstå, at Facebook ikke bygger apps til dem. Facebook bygger apps til deres data. Det var denne ene, lille katalysator, der skulle til for at skubbe alle ud over kanten og få dem til at ændre adfærd,« siger Moxie Marlinspike, som er skaber af Signal, i en kommentar under sit pseudonym – hans rigtige navn er ukendt.

De to stiftere af WhatsApps, Brian Acton og Jan Koum, sagde i 2018 op hos Facebook, der købte WhatsApp i 2014 for 19 milliarder dollar, i protest mod Facebooks planer om at samkøre data. Kort efter skrev den i dag 48-årige Brian Acton på Twitter: »Tiden er kommet. #Sletfacebook«, og så skød han 50 millioner dollar i Signal Foundation, som nu videreudvikler Signal, for at gøre »privat kommunikation tilgængelig og allestedsnærværende«. Her er han nu topchef.

Svært at ændre vaner

Eftersom WhatsApp, Signal, Telegram, Apples iMessage og andre tilsvarende beskedtjenester ikke kan fungere sammen, kræver det, at man overtaler familie, venner og kontakter til at bruge samme app, alternativt at man installerer og bruger flere forskellige for at nå alle.

Neeraj Agrawal, talsmand for tænketank for kryptovalutaer

»Det kan godt være, at Signal stadig har skær af undergravende virksomhed over sig. Men nu er mine forældre kommet på.«


Og vanens magt vil være stor. Man skal ville skifte, og alting vil blive lidt mere besværligt i begyndelsen, indtil man vænner sig til det nye, uanset om man vil undgå Googles søgemaskine og Chrome-internetbrowser, Facebooks og WhatsApps dataindsamling og -deling og andre af de tjenester, som mange har kastet sig mere eller mindre blindt ud i, fordi venner og bekendte brugte dem.

»Det er blevet for rodfæstet. Mit gæt er, at et meget lille antal af dem, der bruger WhatsApp dagligt, faktisk vil slette den. Selv de, der henter og bruger Signal og Telegram, vil fortsætte med at bruge WhatsApp, for det er dér, at de fleste af deres venner og familie er. De vil nok begynde at tale med visse mennesker på Signal men vil stadig chatte med deres mor på WhatsApp,« siger Adam Blacker, analytiker hos analysefirmaet Apptopia, til amerikanske CNBC.

Og dog: The New York Times refererer, hvordan Neeraj Agrawal, der er talsmand for en tænketank for kryptovalutaer, udtrykte sin overraskelse i et tweet.

»Det kan godt være, at Signal stadig har skær af undergravende virksomhed over sig. Men nu er mine forældre kommet på,« skriver han, efter at Signal-appen mandag gav besked om, at to nye brugere fra hans kontaktbog havde taget Signal i brug: hans mor og hans far.

Facebook-boykot kan ikke ses

Facebooks mange skandalesager, hvor uvedkommende har fået adgang til brugernes personlige data, har udløst flere kampagner med opfordringer til at forlade Facebook. I sommer boykottede masser af virksomheder Facebook i flere måneder for at tvinge det børsnoterede selskab til at gøre mere for at standse udbredelsen af hadsk tale og misinformation.

Effekten har dog ikke været til at aflæse i Facebooks regnskaber, hvor både brugertal og indtjening er fortsat med at stige.

Midt i det politiske kaos i USA forud for, at Donald Trump bliver fortid som præsident onsdag den 20. januar, er der i den amerikanske kongres voksende kritik af teknologigiganternes magt. Flere politikere taler åbenlyst om behovet for at splitte Amazon, Apple, Facebook og Google op for at stække deres dominans, og flere konkurrencesager er nu indledt mod giganterne med det formål at få standset deres hidtil ustoppelige udvidelse af arbejdsområderne og dermed central opsamling af viden om brugerne og deres adfærd.

Men samtidig har politikerne luftet bekymringer over, at krypteret kommunikation skaber vanskeligheder for myndighederne, fordi den er særdeles vanskelig, hvis ikke direkte umulig, at aflytte. Gentagne gange har der derfor været krav fremme om, at alle, der udbyder krypteret kommunikation, skal lægge en såkaldt bagdør ind i deres software, således at myndighederne altid har en mulighed for »at være med på en lytter«.

Det har alle producenter selvsagt afvist og henvist til netop privatlivets fred – tydeligst håndhævet af Apple, som i en meget omtalt sag nægtede at efterkomme en dommers afgørelse om, at Apple skulle lave en falsk opdatering af sin iOS-mobilsoftware, så forbundspolitiet FBI kunne få adgang til en beslaglagt iPhone. FBI skaffede sig efterfølgende hjælp hos et israelsk firma, der skaffede sig adgang gennem et sikkerhedshul, som Apple kort efter lukkede, da det kom frem.

Tidligere Europol-topchef: Nej til bagdøre

Nu frygter myndighederne, at ekstreme grupper vil søge mod gratis tjenester som Signal og Telegram, efter at Facebook, Twitter og Googles YouTube har udelukket Donald Trump. Apple og Google har fjernet kommunikationsappen Parler, som tilsyneladende blev brugt til at organisere stormløbet på den amerikanske kongres, og Amazons netlagertjeneste, Amazon Web Services, direkte lukkede Parler, der bruger Amazons servere.

»Den hastige vækst i krypterede platforme, hvor de lovhåndhævende myndigheder end ikke kan overvåge retorikken, tillader grupper, som har slette hensigter, at planlægge bag nedrullede gardiner,« sagde Louis Grever, der leder de amerikanske delstaters anklagemyndigheders fælles Association of State Criminal Investigative Agencies.

Hidtil er meget af argumentationen gået på, at kryptering beskytter kriminelle, men efterhånden som flere og flere »almindelige« brugere har fået nok og ønsker at kunne holde deres privatliv og kommunikation privat, føler færre sig automatisk mistænkeliggjort, når de bruger krypterede tjenester som Signal og Telegram.

Den europæiske politiorganisation Europols tidligere topchef gennem ni år, Rob Wainwright, afviste for et år siden over for Berlingske tanken om at tvinge bagdøre ind i den beskyttende kryptering af folks personlige data på telefoner og pc'er i jagten på de kriminelle.

»Kryptering er en meget nødvendig del af det moderne liv. For eksempel kunne vi ikke have e-handel uden den. Navnlig som politimand tror jeg på kryptering, men der er altid kriminelle, som vil udnytte mulighederne. Spørgsmålet er, hvordan det håndteres på en balanceret måde. Det afhænger af, hvordan teknologisektoren kan udvikle løsninger i et modent samarbejde mellem myndigheder og dem. Jeg er ikke enig i, at der skal være bagdøre. Det er ikke løsningen – men det er et meget, meget svært spørgsmål,« medgav Rob Wainwright.

Center for Cybersikkerhed, der sorterer under Forsvarets Efterretningstjeneste (FE)  herhjemme, anbefaler, at man bruger krypterede tjenester som Signal, WhatsApp eller Apples iMessage for at sikre sin kommunikation.