Coronakrisen har skruet op for hemmelig kommunikation

De kaotiske arbejdsforhold, som mange er blevet kastet ud i, har øget fokus på at sikre samtaler og skriftlig kommunikation. Danskudviklet teknologi gør beskyttelsen mod hackere og lyttende ører endnu bedre.

Så snart man vil sikre sig mod, at andre kan lytte eller læse med, skal kommunikationen krypteres. Det skal ske ubesværet, så man kan ringe op og skrive beskeder stort set som normalt, mens alt det tekniske sker i baggrunden. Det danske softwarefirma Dencrypts smartphoneapp bruges i både forsvaret og i NATO. Ritzau Scanpix

Opmærksomheden om at sørge for, at al kommunikation – også telefonsamtaler – er beskyttet mod udenforstående øjne og ører, uanset om man er på sin arbejdsplads eller arbejder hjemme- eller udefra, er skudt i vejret under coronakrisen.

Det mærker blandt andet den danske IT-virksomhed Dencrypt, som siden 2013 har arbejdet med at kryptere samtaler og beskeder og i dag tæller blandt andet det danske forsvar og NATO blandt sine kunder.