Finansministeriet slår fast: Ørsted kan selv afgøre kæmpe elhandel

Der skal umiddelbart ikke en særlig godkendelse til fra staten, hvis Ørsted sælger dansk elforretning, lyder det fra Finansministeriet. Ekspert mener, at politikerne må på banen.

Fra ind- og udland bejler pengetanke og pensionsselskaber til Ørsteds danske elforretning. Salget kan blive en af Europas største elhandler. Arkivfoto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Claus Rasmussen

Det bliver det danske energiselskab Ørsted selv, der beslutter, om en central del af hovedstadens elnet bliver solgt fra i en milliardhandel, der kan blive en af Europas største elhandler.

Interessen for at købe Ørsteds danske elforretning – og dermed sikre sig muligheden for stort årligt milliardafkast – har lokket et væld af købere til, som Berlingske kunne fortælle mandag. Forretningen kom til salg i juni, og siden har feltet af budgivere hastigt taget form.

Fra politisk side har der været en udtalt skepsis over for, hvem der i sidste ende kan komme til at eje forretningsbenene, der blandt andet tæller omkring én million sjællandske elkunder. Især konsekvenserne af det omstridte salg af DONG, der førte til SFs exit fra den daværende SRSF-regering i 2014, spøger i kulissen.

Men det bliver tilsyneladende ikke Folketinget, der kommer til at afgøre, hvem Ørsted sælger til. I et svar til Berlingske skriver Finansministeriet, at der følges et armslængdeprincip, der betyder, at eventuelle frasalg ligger hos koncernen selv.

»Beslutning om et evt. frasalg kræver ikke særskilt bevillingsmæssig eller materiel hjemmel fra den danske stat,« skriver ministeriet i svaret.

Det betyder, at overvejelser om og gennemførsel af frasalg af forretningsområder – ud over de områder, som man politisk har taget stilling til i den politiske aftale forud for børsnoteringen i 2016 – formelt ligger inden for Ørsteds ledelses kompetence og ansvar, oplyser ministeriet.

Det er dog stadig uklart, om et flertal i Folketinget vil kunne blokere for salget af Ørsteds elforretning.

I et svar fra finansminister Kristian Jensen på et udvalgsspørgsmål fra oktober forklarer ministeren, at beslutningen om eventuelt frasalg ikke kræver forelæggelse for Folketinget. Køberne bestræber sig dog på at sikre sig politisk opbakning.

Ifølge Berlingskes oplysninger skulle flere politikere være blevet kontaktet af lobbyister på vegne af mulige danske og udenlandske købere, der ønsker at mødes.

SFs finansordfører, Lisbeth Bech Poulsen, bekræfter, at hun har afvist at mødes med lobbyister, der har villet drøfte salget af elforretningen.

Baggrunden for selskabernes interesse for politikerne skal findes i, at partierne i DONG/Ørsted-forliget tegner retningen for selskabet, fordi staten ejer over halvdelen af Ørsted, og dermed har forligskredsen og i sidste ende Folketinget i mange henseender en stor magt i sagen.

Ørsted vil vurdere købstilbuddene efter en række kriterier, der skal sikre attraktive vilkår for en handel, herunder en attraktiv pris og en egnet ejer.

»Disse kriterier kan bl.a. omfatte krav om, at potentielle købere ikke er problematiske ift. international ret, skatteunddragelse, hvidvask, terrorfinansiering, korruption mv.,« skriver ministeriet.

Den endelige vurdering af eventuelle købstilbud vil således ikke alene være et spørgsmål om pris, men vil samtidig bero på en vurdering af »køberens egnethed«, lyder det fra ministeriet.

Ifølge professor på Aalborg Universitet Brian Vad Mathiesen vil frasalget af Ørsteds danske forretning uomtvisteligt skrive sig ind i historiebøgerne, fordi politikerne kommer til at tage stilling til, om udenlandske spillere kan sidde på kritisk infrastruktur herhjemme. Det er staten, der har aktiemajoriteten, og dermed har ansvaret og bestemmer retningen, mener han.

»Politikerne står ved en skillevej, hvor man skal vælge fremtiden for de naturlige monopoler. Man kan ikke gemme sig bag, at det er en beslutning i Ørsted. Det er i højeste grad et politisk valg,« siger han.

Beslutningen kan ifølge ham få stor betydning.

»Tror vi på det lokalt forankrede system, eller tror vi, at internationale pensionsfonde, danske og udenlandske kapitalfonde er bedre til at drive vores naturlige monopoler. Det er det, der skal tages stilling til nu,« siger professoren.

Som sagerne står nu har det sjællandske energiselskab SEAS-NVE meldt sig på banen til at købe forretningsdelen. Ifølge Berlingskes oplysninger skulle der også være en lang række andre både danske og udenlandske spillere at finde i feltet. Torsdag bekræftede Ørsted-topchef Henrik Poulsen, at der var en god interesse for at købe forretningsdelen. Han slog samtidig fast, at det skulle være en ansvarlig ejer.